31. mar. 2011





Har jeg ikke ret i, at [Tå] er et ualmindeligt grimt ord, og at det er det, fordi det efterlader ens mund i en emsig-fjoget tilstand alt for længe? Særligt, hvis man er grundig og skubber læberne fremad i en å-formet kødtunnel. Men det er jo kun det ydre, kan man sige.
Det, ordet dækker over, er endnu mindre charmerende.

Formen på tåen er ligeså kikset som munden, der siger ordet. Der er ikke den mindste elegance i sådan en svend. Den er kluntet og kan bøje mærkelige steder, det efterlader uklædelige streger i huden og blot gør tåen endnu mere freaky. Hårene på den vil jeg slet ikke komme nærmere ind på.
Neglen er et helt kapitel for sig. Hvis den bliver for lang er den ikke bare vammel, den kan også forvolde smerte, når den hånende borer sig ned i tåens hud.
Samtidig er der ikke meget, der stikker fornemmelsen af en andens tånegle, der kælent glider op af ens søvn-rolige og bare ben.
Men det værste er dog lugten.
Den der fedtet-våde fornemmelse under de små hud-pølser, og så ved man, den er gal. Lugter man til fingeren giver det ikke andet end selvhad og væmmelse. Her skiller tåen sig ud fra andre kropsdele, der har samme evne til at udsende klamme dunste; de har tit en umærkelig lille charme over sig, som efterlader én med en sagte fnisen.
Tå-lugten fremkalder ikke den mindste ansats til grin. Den er klam-varm, ostet og syrlig. Den er frastødende på samme måde som en finger, der har været inde i en navle og nu lander foran min næse, ha ha prøv at lugte til min finger.
Ikke engang en lille et-årig med fede lår og brune øjne kan tilføre dunsten nye aspekter. Det er nøjagtig lige så ulækkert, når hun grinende dækker mine næsebor med sin fedtede lille fod. Det værste er, at jeg synes, at både hende og ham på fem også kan lugte af tå andre steder på kroppen, når det er for længe siden, de har været i bad.

4 kommentarer:

  1. Anonym4/11/2011

    Jeg er glad med mine tåer
    Det er sådan et levende og sprudlende samling af ting.
    Men hvad hedder dem egentlig?
    Storetå, ?, ?, ?, lilletå. Tre mysterious på hver fod. Anonyme tåer.
    ”Jeg er et tå”, ville de sikkert sige til hinanden igen og igen og igen og igen.
    Så ville den store sige til han på siden; ”ska’ du ha’ en par på panden?”.
    ”Nææh…”, ville den højeste og mest ranglede sige, og bagefter skamme sig i hjørne.
    ”Ha-ha-haaaaa-ha-ha-ha” ville dem sige fra resten af flokken. Man ville kunne skulle høre, at/og dem først og fremmest glæder sig over at være kun lidt outsiders.
    ”HA-HA-HA-HAAAAAA-HA-HA” ville det lyde fra dem tre små fjolser.
    En ville kunne skulle hedde Hekla - den mest bøjede af dem tre. Det er en god navn for sådan en slave-træl, der bare skal skulle kunne holde balancen men ellers altid er sammenpresset af surt læder.
    Dem er som dem mennesker og andre levende ting – store og små fjolser dem alle sammen.

    Justin

    SvarSlet
  2. Hej Justin

    Er du egentlig i familie med Todd?

    http://www.youtube.com/watch?v=1QPhgOqnTBM

    Kh
    Maria

    SvarSlet
  3. HVAD med en FAMILIEBLOG?

    SvarSlet
  4. Tør jeg sgu da ikke med den freak!

    SvarSlet