25. apr. 2011

Dumme røvere...

... afslørede sig selv på Facebook

Beskeden »jeg er rig« fik facebook-vennerne til at ringe til politiet.

- En overskrift jeg lige har læst på politiken.dk. Den gør mig lidt glad. For så er verden ikke helt ond og kun befolket med psykopater og terrorister. Der findes stadig dumme røvere som Daltonbrødrene og Bjørnebanden. Den tanke er lige så venlig som en kop varm kakao en vinterdag. Samtidig foruroliger det mig lidt, at folk misser en ret vigtig pointe med Facebook. Det er jo ikke ligefrem første eksempel, vel! Kom vi klapper stavelser: Folk læ-ser hvad du skri-ver.

Nu bliver jeg paranoid. Hvad hvis jeg selv har skrevet nog-et for-band-et hem-me-ligt her på blog-gen? Måske kommer de efter mig om lidt. Måske skulle jeg bare gå i seng i selskab med min krimi, hvor jeg kan gennemleve spændende menneskers ægte spændende liv.

2 kommentarer:

  1. Jeg har ikke lige læst den artikel, men jeg ville aldrig tænke på penge hvis en af mine fb-venners skrev "Jeg er rig", der må høre noget mere med i den historie. Eller måske der bare hører mere til mig. ;-)

    SvarSlet
  2. Jo - der er skam mere- selve overskriften fik bare mig til at grine- her er en snas mere, jeg har også lagt et link i mit indlæg, så du kan se hele artiklen.

    "Problemet var bare, at Facebook-vennerne godt kunne lægge to og to sammen:

    To dage før var Bank of Commerce i Houston blev røvet, og de to ivrige Facebook-brugere arbejdede netop ved den bank.

    Overvågningskameraer havde filmet to maskerede og bevæbnede mænd, mens de røvede banken og slap væk med knap en halv million kroner, så på overfladen så det ud som et almindeligt bankrøveri.

    Men Facebook-vennerne fattede mistanke og kontaktede politiet, der efterfølgende kunne anholde de to 19-årige, samt en ældre bror og en kæreste."

    SvarSlet