15. apr. 2011

Er du en kat, inderst inde?

Min gode gamle ven Niels kørte i en periode i metro med en kat hver dag. Eller det var en pige, der lavede kattebevægelser. Poten op til munden på den der kattemåde. Og hun havde katteører. Han fortalte mig så om furries. Som jeg ikke anede eksisterede. Det er mennesker, der på en eller anden måde er optaget af pelsede dyr. Måske føler de, at de har en sjæl fra et dyr, men er fanget i en menneskekrop. Niels har set flokke af disse furries samles i Kongens Have. Jeg ville så gerne se det.
Jeg bliver aldrig en furry. Og slet ikke en kat. Jeg ville blive rædselsslagen, hvis jeg pludselig havde en kat inden i mig. Det er satans kryb, de gør mig mere bange end edderkopper.
Med denne vigtige information, vil jeg ønske jer god påske. Vi tager til et sted, hvor der hverken er tv eller internet, men en slagbænk, man kan ligge og læse på om aftenen, mens man drikker en kold øl og kigger ud på træerne og flagermusenes flaksen i haven.
Det er mit yndlingssted.

3 kommentarer:

  1. Jeg hørte også først om furries for nylig. Hvorfor, åh hvorfor, har jeg aldrig set dem i virkeligheden?

    SvarSlet
  2. Ja! Man burde lave en studietur til Kongens Have. Måske forklædt som regnorme, så de ikke ser os.

    SvarSlet
  3. Synes det er det mest ulækre jeg nogensinde har hørt i mit liv!!

    God tur til det hemmelige sted.

    SvarSlet