27. apr. 2011

Gugugaga-Hanne

Jeg har stor respekt for pædagoger. Min mor er pædagog. Jeg ser mange dygtige pædagoger. En af dem arbejder i J's børnehave. Hanne. Hun har simpelthen så mange gode idéer og er så god med børnene. Men M og jeg kan ikke holde ud at snakke med hende. Hun snakker til os, som om vi var, ikke 5, men 3 år. J har sidste dag i børnehaven i morgen, og M spurgte hende, hvordan og hvorledes. Så svarede hun med meget tydelige mundbevægelser og opspilede øjne:
"Ja, det er nok en god idé, at I ikke tager aaaaalt for meget kage med, for så fåååår vi så ondt i maven," (akkompagneret af gnide-sig-på-maven med-lidende-øjne-fagt)
COME ON!
Jeg får sådan lyst til at sætte mig ned på knæ, kigge op på hende og hive hende i buksebenet:"Hanne, Hanne, ved du hvad, jeg har fået et nyt spil til min nintendo, Haaaaanøøøøøøøø!"

Ja, hun arbejder med børn og er god til at tale med dem. Jeg arbejder med kommunikation og skriver og redigerer artikler på mit arbejde. Det belemrer jeg jo heller ikke hende med. Det ville så svare til, at jeg satte røde streger og sure smileys på de sedler, vi får med hjem, og lige forklarede hende, at det hedder 'Vi skal spare' ikke 'Vi skal sparer'.
Hov vent.
Forleden greb M mig på fersk gerning i at sætte røde streger og sure kommentarer i et meget dårligt formuleret brev fra noget fagforening. Et brev, der skulle have været hængt op på hans arbejde. Ups.
Anyway. Jeg gør det ikke særlig meget.
VEL HANNE!?!

2 kommentarer:

  1. haha, åh det er da sådanne indlæg der gør min hverdag fantastisk....hmm. Mit liv kan måles i om jeg læser sjove indlæg eller ej? Ok der skal altså snart en ændring her i huset. Ikke at blogs ikke kan være starten på dagen, men det burde jo ikke være hele dagen, men der er jo så mange, og jeg vil jo gerne give mit ord med på vejen hos alle. Hmm kan man mon blive blog-anmelder?

    SvarSlet
  2. Jeg er også sprogfasci.. eh sproginteresseret. Det har været et Helvede at skrive opgave med en der næsten er ordblind denne gang.

    SvarSlet