23. apr. 2011

Min underbo forstår mig ikke

- og jeg forstår godt nok heller ikke ham.
Han hilser ikke, når vi siger hej. Han vender demonstrativt hovedet væk.
Han er vred på os.
Det begyndte for et år siden, da min datter lærte at kravle. Det larmede, når hun gunkede sine knæ ned i gulvet. Han kom op og klagede, og jeg fik hjertebanken og klamme håndflader, for jeg er sådan en, der får det fysisk dårligt, hvis folk viser tegn på, at de er utilfredse med mig. Plus, at jeg bærer et minde med mig fra den gamle lejlighed: Mig, højgravid, hysterisk med et kosteskaft i hånden, som jeg banker op i loftet, mens jeg råber af mine lungers fulde kraft "Så hold da for helvede oooooop!" Jeg var så indædt træt af firmandsfamiliens dunkende larm, der fik billeder og lamper til at skælve nede hos os.

Så jeg tænkte, åh nej. Nu er vi dem. Jeg gik ned og snakkede med ham og spurgte ind til, hvornår det var værst hos os, og sagde, at han endelige måtte komme igen. Det tog han meget bogstaveligt. Til sidst var jeg så stresset af det, at jeg hørte mig selv sige , husk nu underboen, lad være med at trampe - hele tiden. Og vi lagde et gulvtæppe under vores baby, fjernede hendes hårde lejetøj, dukkevogn, gåvogn. Næste skridt ville være at tape børnene op på væggen med gaffa.
Og den eneste larm han får fra os efter kl. 20 er, hvis vi kommer til at sparke til en duploklods på vej hen til sofaen, som vi sætter os tungt ned i.

Sidste sommer kom han op med vrede i blikket en dag, vi havde været hjemme i ti minutter. Og tre af os havde siddet i sofaen og kigget på, at den fjerde spillede wii-bordtennis. Han brugte kun armene.
Men underbo var vred og sagde, at næste skridt blev en klage til bestyrelsen. Vi må da kunne tale om det her, sagde min meget diplomatiske kæreste. Det kan vi jo åbenbart ikke, sagde underboen og undlod at åbnde døren, da vi bankede på for at prøve at snakke.

Så bankede bestyrelsen på. Og jeg snakkede som et vandfald nærmest med hænderne fremme klar til at komme i håndjern, mens min kæreste måbende så til. Jeg blev nødt til at drikke en øl bagefter. De snakkede også med underboen. Han sagde, at det var en god idé vi havde, om at snakke lidt om hinandens meget forskellige rytmer. Han ville komme op til os og starte på en frisk. Vi har ikke set ham. Kun den side af ham, han ikke vender væk, når vi hilser. Manden er 30. Jeg kunne bedre acceptere det, hvis han var gammel og bitter.

Det er lidt ubehageligt at bo så tæt på en, der afskyer os på en- i vores øjne - urimelig måde. Hvad siger I ? Er det os, der er uheldige, eller er der mange, der ikke er særlig gode til at bo så tæt med andre? Eller griber vi det helt forkert an?

11 kommentarer:

  1. Anonym4/24/2011

    Jeg er sikker på at i er gode og hensynsfulde naboer.
    Har selv været overbo (med sød og forstående underbo),som blev CHORKERET over HVOR meget en almindelig hensynsfuld familie støjer, når man bare lever. Jeg flyttede nemlig én etage ned. Så nu ved jeg at min støjende og meget søde overbo ikke gør det med vilje, hun ved det sikkert ikke engang. Så jeg holder mund. Og leder efter en anden lejlighed.

    SvarSlet
  2. Anonym4/24/2011

    Ja hov. CHOKERET skulle der stå.

    SvarSlet
  3. Synes I har været de gode, som har gjort alt hvad I kunne for at være hensynsfulde naboer. Synes ham jeres underbo virker temmelig...hvad skal man sige...emsig. Er han fra landet eller noget? Virker lidt på mig som om han aldrig har haft en overbo. Jeg kan høre min overbo når hun går hen over gulvet. Jeg kan høre når hun griner. Når hun har sex. Alt. Sådan er det bare at bo i gamle lejligheder. Man må bare prøve at tage hensyn til hinanden.

    Jeg VED at børnefødder kan trampe helt sindssygt hårdt i et gulv, men jeg vil til hver en tid hellere have en børnefamilie som overbo end en råbende underbo af en festbøsse der larmer til klokken 5 om morgenen, som jeg har nu. Dét har din underbo tydeligvis ikke haft, for hvis han havde ville han ikke klage over jeres børne-tramp.

    SvarSlet
  4. Anonym4/24/2011

    ...festbøsse...?
    ?

    SvarSlet
  5. Tak for respons på underbo-problem. Han er nok rigtig glad for, at solen skinner, så vi aldrig er inde særlig længe ad gangen!

    SvarSlet
  6. Han sku bare ha en lammer, et trælår og en kindhest. Sikke da en nar!

    SvarSlet
  7. Ja, og når man snakker om lorten, så lugter den. Ungerne gik berserk omkring aftensmadstid, mens M lavede mad, og jeg prøvede at få badeværelset til at ligne noget, der ikke havde ligget døde dyr i. De larmede. Vi skulle have stoppet dem. Han kom op og sagde, det var ulideligt. Mor her flejnede. Jeg sagde, at det kunne jeg godt forstå, det var heller ikke i orden. Men det var fanme heller ikke nemt at samarbejde med ham, når han ikke engang hilser og ikke kommer op og snakker som han havde sagt, han ville. Jeg råbte med bævende stemme, at jeg var godt træt af ham. Hold kæft, hvor er du dum, sagde han. Det er du fanme også, sagde jeg. Så er der kun en vej at gå, og det er bestyrelsen igen, sagde han. PØJ PØJ med det, sagde jeg og smækkede døren i. Mine hænder rystede i lang tid efter. Men han smed et brev ind. Et undskyldningsbrev. Han ville ikke skændes og ikke være den nederen underbo, som han skrev. Sorry, men det er du lidt allerede. Men jeg skrev også til ham. SÅ nu er jeg fortrøstningsfuld. Og stadg lidt rystet. Min gud, hvor er jeg bare ikke cool i den slags situationer.

    SvarSlet
  8. PS. synes altså (stadig) ikke han virker helt normal. Hvem siger: "Hold kæft hvor er du dum"...til fremmede mennesker? Nå. Men godt han skrev et undskyldningsbrev.

    SvarSlet
  9. Ja, det der med "Hold kæft, hvor er du dum..." blev jeg også ret chokeret over, selvom jeg jo selv svarede igen. Skrev også i en sms til ham, at sådan skulle han aldrig tale til mig igen. Jeg er nærmest lidt bange for ham. For nu - i brev og pr. sms, er han helt medgørlig og åh-ha, men når vi står ansigt til ansigt med ham er han virkelig ubehagelig.

    SvarSlet
  10. I larmer da ad helvede til. Det gør man med små børn. Sådan er det bare. Det kommer I aldrig til at kunne gøre anderledes. Lige meget hvor meget I prøver. Hvis din underbo ikke kan forstå det, bliver han nødt til at flytte. Det lyder nemlig allerede som om I er ved at blive ædt op af hensynsbetændelse over for ham.
    For helvede, find noget fisse til ham ... eller pik eller hvad han nu vil have. Så han kan tænke på noget andet, skrue op for musikken eller tage nogle stoffer eller noget. Han er jo en sur gammel mand inden i.
    Men meget morsom beskrivelse, måtte le højt. Kender bare så godt det med at måtte drikke en øl efter man har facet "underboen".

    SvarSlet
  11. Anonym9/03/2011

    Min holdning til det er, at selvfølgelig skal man tage hensyn, når man bor i lejlighed og det har I tydeligvis også gjort! Hvis man er så sart mht. lyde er et hus laaaangt ude på landet måske den bedste løsning! Det håber jeg, at han har fundet i mellemtiden - dit indlæg er jo ikke just fra i dag - for det lader lidt til, at det gode naboskab aldrig kommer til at slå helt igennem hos jer og underboen! Pøj pøj! /Henriette

    SvarSlet