13. apr. 2011

Tak til vores bodyguards

Jeg har altid haft en tendens til at være provokerende, klodset og ekspert i at havne i ydmygende situationer. Som f.eks, da jeg engang var på Vega, og der var en mand, der klapsede mig i røven. Hey, lad lige være med at tage mig på røven, sagde jeg vredt. Men også lidt stolt. For jeg var ufrivilligt single og havde en selvtillid på størrelse med et cigaretskod. Nå, men han løftede hænderne og kiggede på mig, som om jeg var evnesvag, han havde i hvert fald ikke gjort noget. Så gik det op for mig, at det var lågen ind til dj-pulten, der havde snittet min popo.
Det var en ud af en milliard historier.
Men jeg har også altid været heldig. For jeg har altid haft barmhjertige mennesker omkring mig, der har dysset dem ned, jeg har provokeret, så jeg ikke fik tæsk. Tørret op, når jeg har spildt og fneset hysterisk med mig, når ydmygelsen blev for stor.
Det er jeg simpelthen så taknemmelig for.

Og nu mine børn.

Min søn er frembusende og følsom. Han sover gerne med en gammel udstoppet ugle i armene og sammensætter sit tøj, så man får flash back til Gnags og firserne. Men hans bedste ven fra vuggestuen, Asker, holder øje med ham. Han går allerede på det fritidshjem, hvor min lidt nervøse dreng skal starte den 2. maj. Asker har sagt til pædagogerne, at det er bedst, hvis min dreng overtager lige præcis hans garderobe. Og jeg ved, at han vil holde øje med ham, så snart, han træder ind i den nye store verden.

Min datter er en temperamentsfuld primadonna, der kan gøre selv den hårdeste mand forlegen med sine dræberøjne. Når hun bliver sur, ligner hun Henning Primdahl. Men hun har allerede en tro væbner i vuggestuen, Mustafa. Forleden stod han med ryggen til hende, mens en anden dreng skubbede hende ned af en rutchebane. Da hun begyndte at græde, vendte Mustafa sig ninja-hurtigt om og råbte og skældte ud på skubbe-drengen. Han har også opkaldt alle sine bamser efter hende.

Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at mine børn tiltrækker barmhjertige mennesker, der kan beskytte dem ude i den store verden.

1 kommentar:

  1. Hvor kært, det går lige ind og rammer i hjertet når børn forsvarer andre børn.

    Og til jer andre, bring on the konkurrence! Gode bogtitler kan man jo altid bruge.

    SvarSlet