8. maj 2011

Æblet falder åbenbart langt

Da jeg var barn, og jeg så min mor sidde på toilettet, tænkte jeg : please at mine lår aldrig bliver så store, at de ligesom fylder hele toilettet, når man sidder der. Ingen kødfrie huller ned til kummen.
Ja, den har vi så passeret.
Og jeg tænker ganske tit på det, når jeg sidder der med lårene smurt godt ud over hele siddefladen.
Når min søster og jeg hjalp hende med at lægge tøj sammen, stillede vi os op overfor hinanden med et par af hendes underhylere i hænderne og lod som om, det var et lagen.
Stakkels kvinde.

Nu er det mig, der er moren med de udsplattede ben, og Slappe-Maria har da også enkelte comfi-underhylere, der er flere kvadratmeter store.

I går skulle vi til 15års fødselsdag.
Jeg fór rundt som en en høne og virrede med hovedet og pikkede i overtiden og i min stakkels kæreste. "Er den her kjole festlig nok?, Ser det mærkeligt ud med de her strømper? De her sko eller de her støvler eller de her sko? Ej skal jeg tage nogle andre strømper på?"
Indtil J kom marcherende hen af gangen og gav den hovedløse høne-kælling sit hoved tilbage.
"Jeg synes ikke, det er noget, han skal bestemme. Jeg synes, det er noget, du skal bestemme."

Sat på plads af en fabelagtig 6-årig.

1 kommentar:

  1. hehe, åhh ja de tanker man har som barn kommer man selv til at lide af når man bliver voksen.

    SvarSlet