29. maj 2011

Børn i snor

Da jeg var lille gik jeg tur med min søster i snor. Sådan en grimeagtig ting, hun fik om maven, og så kunne jeg holde i en sele. Det mindede meget om rytter-hest-situationen. Men mine forældre insisterede på, at det var sådan, det skulle være, når jeg gik alene med hende ved den store vej.
Jeg mødte en mor for et par år siden, der sagde, hun havde haft sit 5årige barn i tøjle, siden han blev født. Jeg skreg af grin på klaske-på-lår måden. Hun grinede ikke. Da jeg spurgte, om det passede, sagde hun, ja det kan du da bande på, det gør.
I dag gik J og mig så forbi en far, der gik med sit barn i grime. J brød fuldstændig sammen af grin. Det gjorde jeg også. Da vi var færdige fandt denne samtale sted:
J: Det er jo ligesom en hund. Må jeg ikke nok få sådan en snor?
Mig: Så du kan tur med din lillesøster?
(Sagde jeg med forståelse i stemmen, det var jo ret fedt at have så meget magt over sin lille heste-søster. Gnæk.)
J: Nej. Så I kan gå tur med mig. Please mor, skal vi ikke nok have sådan en?

Det skal vi så ikke. Det ville da om muligt se endnu mere absurd ud at komme trækkende med en seksårig i grime. Så skulle han i hvert fald også have en faldhjelm.

6 kommentarer:

  1. Nej har også set det en en gang, jeg får det altså vildt dårligt. Børn skal man sgu da ikke have i snor. Eller i grime. Man skal ha dem i hånden om noget.

    SvarSlet
  2. Hey jeg fandt også engang sådan en sele i vores klæd-ud-tøj-kurv, da jeg var barn.
    Jeg synes det kunne være herresmart til min lillebror, når vi var i Bilka (mmm, jeg er fra provinsen), så han ikke altid blev væk. Vi kunne f.eks. binde ham fast til vognen, når vi lige skulle hente noget.
    Desværre var min mor ikke så frisk...

    SvarSlet
  3. Hahaha. Vores røg også i udklædningskassen bagefter, og jeg har tit konfronteret mine forældre med grimen. De siger, det var mere almindeligt dengang. Indtil nu har jeg tænkt, at det sgu da er nemmere bare at holde ungen i hånden, men du siger noget med den der indkøbsvogn. Kan godt være, jeg lige skal tjekke nettet, om man stadig kan få fat i dem. Måske får min 6årige sit ønske opfyldt alligevel.

    SvarSlet
  4. Vi brugte vores til at lege hest. Det var smukt, og ret underligt. Tror den måske var fra min fars barndom. I hvertfald så den tussegammel ud i mine små barneøjne.
    Jeg kan kun undre mig om mine forældre har brugt den til mig, da jeg var helt lille, for den hang da egentligt på en knage på mit lille mørkebrune børneværelse!
    Barneseler er åbenbart mere udbredte end jeg forventede. Hvornår mon de gik af mode!?

    SvarSlet
  5. Var det en af dem med sådan lidt broderi og hvidt pelsagtigt stof? Sådan lidt lederhosen-agtigt? Mener nok jeg har set dem i min mors eller fars fotoalbum. Jeg ved ikke, hvornår de gik af mode, men det kunne egentlig være vildt *sjovt* at komme med J i sådan en grime første skoledag. Han ville være stemplet for livet!

    SvarSlet
  6. Anonym7/13/2011

    Svar til Kristines Dilemma, den holdning havde jeg også til jeg selv fik et barn og det vidste sig at være et hyperaktivt barn man ikke kan gå og holde på hverken på en gade eller inde i et gård. Så jeg skal faktisk have anskaffet mig sådan en. Jeg vil hellere have at folk som dig griner af mig og håner mig end at jeg skal græde til mit eget barns begravelse fordi han har vristet sig løs og løbet op foran en bil.
    For det har min søn gjort adskillige gange og jeg har ikke nerverne til det længere. Du kan holde fast på et barn nok så meget men hvis du har andet du skal holde på eller giver slip for at gribe fat eller gøre noget med din hånd så er han væk på et split sekund.

    SvarSlet