24. maj 2011

Har jeg ikke

ret i, at overraskelser er det bedste i verden? Er de ikke bedre end stoffer og vitaminpiller ? Jeg tænker ikke kun på gaver og den slags. Dem tuder jeg mere over, fordi jeg bliver så overrasket over, at nogen kan lide mig waaahwaaaah.
Nej, det er når mennesker overrasker mig.
F.eks sidder man og taler med en opblæst nar af en slags, en der kun kan finde ud af at snakke om sig selv og sig selv og om, at så blev jeg lige vupti headhuntet til blabla, og man har allerede dømt ham inde i hovedet, ens blik er begyndt at flakke, og man overvejer mulige flugtruter. Så pludselig kiler der sig et glimt af selvironi ind i samtalen. Eller han fortæller grinende, at han samler på kapsler, selvom han er 40. Så bliver jeg simpelthen så glad.
Næsten lykkelig.
Ligesom i går på vej hjem fra arbejde. Jeg havde sorte sække under øjnene, fordi nogen havde brækket sig om natten, og jeg havde stadig ikke rystet oplevelsen nøgen-hæl-i-brækpøl af mig.
Så kommer der lige en grålig madame vadende på fortovet. Helt almindelig. Ordentlig frisure, midt i 50erne, nydelig t-shirt, pæne bukser og en rygsæk slænget over den ene skulder. Hun lignede en typisk mor. En Birthe, en Bente eller en Jytte. Indtil hun i en hjemmevant bevægelse stak en spinkel sort pibe i munden og gik videre i rask fart som om intet var hændt.
Så ved jeg ikke, hvad hun lignede, men min træthed forsvandt i hvert fald et øjeblik.

Ps: Nogle menneske-overraskelser skræmmer. M og jeg har været kærester i 10 år. Og så kom den her kommentar fra Justin. Jeg fik hjertebanken og tænkte, åh nej, hvad er det nu for en freak, der skriver på min blog, og stormede ind på arbejdsværelset for at fortælle M om det. Han sad nærmest og græd af grin over sig selv.

2 kommentarer:

  1. Jo. Mennesker, der overrasker, er det bedste. Ville gerne komme med sjove eksempler, men er blevet dement. Og husker intet. Giver dig bare megameget ret!

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg elsker at få ret. Det kommer lige efter, når mennesker overrasker. Tak

    SvarSlet