26. maj 2011

Hjerneskred

Der er sket et skred i min hjerne. Altså jeg plejer da gerne lige at sende en kærlig eller ukærlig indre sætning af sted mod folk i gadebilledet. Sluk dog den telefon, bitch. For saaaatan en uheldig frisure. Nøj en pæn kjole, skal jeg spørge hende, hvor hun har købt den. I den dur.
Men nu er jeg begyndt at snakke til fremmede mennesker på gaden på sådan en lidt psykopatagtig måde.
"Nååååh, du ser sød ud lille kvadratiske dame, som du står der ved fodgængerovergangen i din mærkelige batikagtige skjorte. Den ligner visne blade. Gamle sæk. Har jeg ikke set dig et eller andet sted før?"
Kæft mand. Jeg blev helt forskrækket. Selv om det kun var inde i mit hoved.
Og det er ikke første gang, min indre stemme overhaler mig og vækker mig med én på sinkadusen.

3 kommentarer:

  1. haha, må man godt grine bare lidt. Nogle gange har ens stemmer i hovedet bare lidt andre idéer end man lige gik og troede.

    SvarSlet
  2. Her i maskinrummet må man grine af alt. Jeg grinede skam også selv, da chokket havde lagt sig!

    SvarSlet
  3. Katrine Steinicke5/27/2011

    Jeg er ikke alene!!!!! Pyha! :D

    SvarSlet