5. maj 2011

Jeg troede mere, jeg havde sans for det smukke og poetiske i verden

Vi har sådan en stor tavle, du ved med kridt. J har de sidste dage haft et projekt med at voldtegne, så han kunne samle kridtstøv op og lave små fine blandinger med vand. Jeg har hjulpet ham med det og givet ham fif til, hvordan han kunne børste kridtstøvet ligeså stille ned i snapseglasset med en pensel. Jeg har godt fornemmet lidt i glimt, at M ikke synes, det er det fedeste projekt. Det støver temmelig meget i køkkenet lige der, hvor han laver mad. Jeg forsøgte at argumentere for det fine i det og blev meget chokeret over hans reaktion:

Mig: Jeg synes, det er så fint, for jeg gjorde noget lignende, da jeg var barn. Når min mor vaskede tøj i hånden, tog jeg det farvede vand og fyldte det på bittesmå glasflasker. Dem stillede jeg så til pynt på mit værelse. Der kunne være blåt vand, rødt vand og brungråt vand. Det var virkelig fint.
M: HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAH. Freak.

6 kommentarer:

  1. Der er så mange ting mænd ikke forstår ;-)

    SvarSlet
  2. Ja, eller også er det faktisk bare lidt klamt med vasketøjsvand. Det fatter jeg så bare først som 35 årig.

    SvarSlet
  3. Du er en poetisk mester, Maria. Og J blir måske den Tal R - hvem griner så sidst?!

    SvarSlet
  4. Jeg gjorde præcist det samme! Og fandt de hermetisk forseglede flasker for et par år siden da min kæreste punkede mig for at rydde ud i de uendeligt mange kasser med uundværlige gemmer oppe på loftet. Da var vandet blevet grågrøntgrumset og meget meget klamt.
    Da jeg gik på fritidshjem bildte nogle af de ældre børn mig ind at man kunne lave nye viskelædre ved at hælde viskelæderfnuller i isterningebakker og fryse det. Efter noget tid ville det sætte sig sammen og blive til et nyt viskelæder! Jeg fnulrede og fnulrede til jeg fik en fin portion der kunne gå i fryseren. Og glemte alt om det indtil min mor en dag påpegede det meget mærkelige indhold i isterningbakken. Fnulleret havde ikke viskelæderifiseret sig! Hrmpf!

    SvarSlet
  5. Nej, hvor dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste. Jeg lavede ikke viskelæder,det lyder ellers sejt. Men min veninde og jeg brugte hver dag i et halvt år på at sidde og skrælle det hvide af mandarinskræller med en lineal vi knækkede ret mange, men så tog vi bare på messe og fik nogle nye gratis. Vi borede også huller i mine forældres træølkasser og puttede toiletpapir ned i, fordi det var sjovt at tage det op igen, når det var tørt. Jeg er virkelig opløftet over at have *mødt* en med lige så seje idéer!

    SvarSlet
  6. Anonym6/10/2011

    Man skulle jo ikke fryse viskelædersmulderet - enhver ved da, at det skulle varmes op, for at viskelæderfisere sig. Måtte desværre ikke låne en gryde af de voksne, men samlede alligevel store mængder i fine dåser.
    Jette

    SvarSlet