25. maj 2011

Mor-mysteriet.

Hvad er det for noget med, at ens mor sniger sig mere og mere ind på én med alderen? En ting er generne, og at man ligner hende af karakter. Det kan man jo ikke løbe fra, og det vil jeg helst heller ikke.

Men helt ærligt. Jeg brugte altså rigtig meget energi på at fjerne mig fra hende fra jeg var 14 til jeg var 24. Det er vel naturligt nok, at man ikke bare vil være en kopi, man vil være sin egen slags kvinde.
Hun er meget meget ordentlig, min mor. Også i køleskabet. Så jeg tog lige og stak mine tynde teenagearme ind og rodede det hele godt rundt derinde. Og svarede igen, så det drev ned af væggene. Og holdt hende op foran mig som alt det, jeg IKKE skulle være.

Da jeg var færdig med at skubbe hende væk opdagede jeg, at hun faktisk er ret fantastisk. At det billede, jeg havde lavet af hende var forvrænget.
Men jeg vil jo stadig ikke være en kopi.
I mit barndomshjem var det altid min far, der lavede mad. UNDTAGEN, når vi skulle have pizza.
Det er M, der laver mad i mit voksenhjem. UNDTAGEN, når vi skal have pizza.

Jeg forstår det ikke.

Det er ikke noget, jeg har taget nogen bevidst beslutning om på noget tidspunkt. Det er bare blevet sådan, og det er som om, det ikke kan være anderledes.
Det er sgu da mærkeligt. Og lidt klaustrofobisk. For hvad så med alle de småting, jeg ikke har fået øje på endnu?
Så er jeg måske bare en kopi.

Eller det der med orden er aldrig for alvor nået frem til mig.
Jeg har altid afskyet huslige pligter i en grad, så mine veninder kommenterede det, da jeg boede alene. Også da jeg flyttede sammen med M slap jeg afsted med at lave ikke så meget. M lavede mad og vaskede tøj -det havde han ikke noget imod. Jeg hadede allermest vasketøj. Jeg blev så utrolig hisdsig af at hænge tøj op. Det var min tjans at gøre rent. Men jeg gjorde det aldrig. Og så fik vi rengøringsdame.
Nu er jeg begyndt at nyde at tørre køkkenbordet godt og grundigt af med en hårdt opvredet karklud. Jeg synes også, det er hyggeligt at holde gang i husholdningens evige kredsløb og lige få hængt noget tøj op og lige lægge det der på plads. Tjek.
Det skræmmer mig.
Jeg ved ikke om jeg selv er ved at forsvinde til fordel for min mor.

3 kommentarer:

  1. Jeg har det på samme måde... sådan HELT samme måde. Eneste der er anderledes er at jeg kun laver maden hvis det er Lasagnette :D Det ka også være noget vi deler fordi jeg hedder det samme som dig :P (altså rijah er bare et "nick" :P)

    SvarSlet
  2. Hvor skægt. Det føjer et nyt aspekt til mysteriet - hvis det også har noget med navne at gøre! Shit, det er en kompleks verden, vi lever i! :-)

    SvarSlet
  3. Åh ja, det er noget underligt noget, at man som 30årig har brugt omkring halvdelen af sit liv på at skubbe hende væk, og den anden halvdel på at trække hende tilbage. IAlt i en pærevælling. Puha, det må være hårdt at være mor, men til gengæld forstår man så når man bliver skubbet væk.

    SvarSlet