9. maj 2011

Nu gjorde jeg det

fanme igen. Flød over med utrolige mængder varm luft. Eller ikke engang harmløs varm luft. Mere kaskader af ord, der gør den, jeg taler med ilde til mode. Og jeg kan godt selv høre det, men jeg kan ikke stoppe.

Jeg kan bedst lide Legekæden fremfor BR. Af principielle årsager, og fordi
Legekæden bare er hyggeligst. Men så havde de ikke en magnettavle med bogstaver i Legekæden. Til gengæld havde de så de der hvide plader med huller i fra vores barndom. Dem man skulle putte farvede stifter i. Og jeg havde først været i BR, og så kom jeg ind i Legekæden med den der store røde pose, og så begyndte det. Fy for satan, hvor det flød ud med bull shit:
Ha ha, ja jeg kan jo ellers bedst lide at komme her, men det er bare fordi, jeg lige skulle have noget, I ikke havde. Ja man er vel fra Vesterbro og ja, kender du det, det er bare som om, at der er nogen butikker, der ikke har det der hyggelige, I har. Der er bare noget charmerende ved den her butik, ha ha og så er det bare helt pinligt at komme flagrende helt dingdong med en BR-pose, ja ha ha. Jeg ved ikke hvorfor jeg lige har det så dårligt med det, men altså jeg kan bare bedst lide at komme her. Helt kukuk hva, ja haha.

Stop!
Har du hørt om INDRE monolog, sindssyge kvindemenneske?
Mage til mundgylle. Og stakkels ekspedient blev helt forlegen.
Hun har nok tænkt, at jeg var evnesvag og, at legetøjet var til mig selv.

Engang var jeg ude i en længere sag med en bank, der ikke ville have mig på grund af min studiegæld. Det syntes jeg var meget mærkeligt, når de havde billeder af tomme ketchupflasker i deres reklamer målrettet 'Den Fattige Studerende.' Så jeg brokkede mig i en mail og sagen kom til tops i banken og Peter Petersen (Hvorfor heddder bankmænd altid noget, der lyder som om, det er opdigtet? Jeg er sikker på, det er en sindssyg parallelverden, vi burde undersøge nærmere) ringede for at give mig en formel undskyldning og invitere mig inden for i banken. (jihaaa). Nå - men jeg fik så brilleret og sat tyk fed streg under min triumf ved med spag stemme at sige: Jeg gider altså ikke, hvis du er sur.

Sådan!
Jeg har virkelig ordet i min magt.
Højt hop og high five til mig selv.

4 kommentarer:

  1. Du burde have en "like"-knap ;)

    SvarSlet
  2. Tak for tippet, nu har jeg prøvet. Men jeg fik vist fucket det lidt op. SÅ nu er der kun èn valgmulighed. Men god idé!

    SvarSlet
  3. Fåååårk hvor får du mig til at fnise uhæmmet. De konservative kolleger skeler til mig nu...

    SvarSlet
  4. Anonym5/12/2011

    Du er fantastisk Maria - jeg klukker!!!

    Knus og klap
    Bine

    SvarSlet