13. maj 2011

Og der lød en skøn musik KLAP KLAP

J og jeg var på besøg på skolen i går. Jeg får næsten hjertebanken ved at skrive det, skole. Det er virkelig vildt at have et barn, der skal i skole, og jeg ved ikke helt, om jeg selv er skolemoden. Det er jo ikke så fantastisk længe siden, jeg gik ud af niende.
Vi mødtes i en gymnastiksal. Med ribber. Ligesom dengang. Og jeg satte mig frivilligt på forreste række, det er noget nyt.
Og så kom alle 0.klasserne spadserende ind helt stolte og stillede sig fint på rækker og sang næsten i kor, og jeg var lige ved at tude, fordi de sang PRÆCIS den sang, jeg selv sang hver dag i 1. klasse.
Syng så med alle sammen: Fætter Mikkel gik mellem rustent blik og en masse andet affald………….blabla…….og der lød en skøn musik KLAPKLAP, der hvor fætter Mikkel gik KLAPKLAP.....ååååh det var tider. Og hvor var de søde. Der var en lidt buttet dreng i ternet skjorte, der tog armene op foran brystet og bukkede stolt efter hver sang. Og en lille ordne-sisse, der hele tiden var lidt foran de andre. Alle hendes blyanter er garanteret spidsede og ligger helt parallelt i elastikkerne i foldeudpenalhuset, som hun åbner sirligt med lukkede øjne.
Så skulle børnene op i klasserne.
De voksne skulle blive siddende og høre på inspektøren og stille spørgsmål.
Jeg ville hellere op i klasserne.
Jeg kan slet ikke finde ud af det, når forældrene begynder at spørge om differentieret undervisning og undervisningsmetoder. Må jeg godt lige have lov til at sluge, at han skal gå i SKOLE først?
Når skoleåret går i gang, skal forældrene mødes og lave sociale spilleregler for klassen. Og jeg ved bare allerede, at jeg finder en, jeg kan fnise med og lave ballade med og finde på vores egne regler med. Man skal smække én af sine klassekammerater en lussing hver dag og sige noget rigtig grimt, for eksempel. Så bliver jeg sikkert sendt uden for døren og grine færdig. Sidste gang, jeg blev det, var på universitetet.
Jeg sagde det jo. Jeg er slet ikke moden til det her.

1 kommentar:

  1. Shit. Hvordan rummer man det der?? Jeg sidder og kigger på min dreng, som jeg fødte igår, og som nu har været så fræk at blive et halvt år på rekordtid.

    Jeg har været nødt til at beslutte at få et barn til for ikke at få stress over, hvor hurtigt det går. Og nu, hvor jeg har læst dit indlæg, skal jeg have et mere.

    Men bortset fra at man bliver panikskruk af at være her, er det en dejlig blog, du har:)

    SvarSlet