16. jun. 2011

2 år og mester i kold-skulder-tricket

(Advarsel: nostalgisk børneindlæg i anledning af 2års fødselsdag)

I dag for to år siden lå jeg lige nu og stønnede og prustede på Hvidovre Hospital. Om to timer spørger M, om han lige kan gå på toilettet, men jordemoderen siger, at det er en dårlig idé, for jeg føder nu. Det gjorde jeg så ikke. For lille M ville ikke ud, så der gik to-tre timer mere.
Så skulle M også tisse rigtig meget. Og jeg skulle tude, fordi hun var så smuk.
Hjemme glemte vi hende igen. Eller hun sov hele tiden i sin lift i køkkenet, og så sommetider, når jeg så den hoppede jeg op i luften og sage WAAA, nå ja, jeg har fået et barn.
Jeg kan stadig godt glemme hende lidt, for hun er sådan en, der kan sidde i et hjørne med korslagte ben og tæppe på og læse i en bog i lang tid. Og så pludselig kommer hun og skal bruge et kram eller nogle rosiner.

Men hun fylder godt nok også sin plads og sit navn godt ud.
Hun er opfostret på Primadonna ost. Jeg tror halvdelen af hendes kropsvægt udgøres af den 'oddi'. Måske er det det, der gør det. Hun er i hvert fald mester i kold-skulder-tricket og i at opføre sig som en primadonna. Når fremmede, eller vores nabo, eller min mor, eller hvem som helst kommer og dikker hende lidt, vender hun hovedet i en primadonna-ruf, så de står der helt flove og griner lidt usikkert.
I går i vugge, var der en far, der havde sat sig ved siden af hende. Lille M skulede ondt til ham, kravlede ned af sin skrammel og trak den ned i den anden ende af bordet, hvor hun kravlede op igen og ond-skulede videre.
En gang gik vi på Istedgade og så kom vi til et sted på fortorvet, hvor der stod 4-5 smukke kulsorte mennesker. Lille M kom tussende, lalala, STOP, så stod hun stille og skulede - og vendte om på hælen og gik den anden vej.
Så var det os, der grinede lidt usikkert, mens vi spænede efter hende.

Det er også to år siden i dag, at vi hørte J mumle ude på toilettet: Det er ikke noget for mig at være storebror.
I går, da lille M skulle i vugge, gav han hende et kram og sagde, du er den bedste lillesøster i hele verden.

Og hun er den bedste. Den smukkeste, mest nuttede lille steg. Og jeg håber, at jeg skal skrabe en masse dumme drenge op, der er blevet ramt af hendes kolde skulder. Det kan være min lille gnattede hævn for alle de gange, det var mig, der skulle skrabes op, fordi jeg ikke ejede den mindste flig af primadonna i mig.

Hun får et par små flamencosko af sin farmor på lørdag.
Det passer perfekt til hende.

Olé.

3 kommentarer:

  1. Ååååh, tillykke med din lille flamenco-steg.

    SvarSlet
  2. Man kan så kun se, at du har sagt ... Marie, men jeg kan fortælle interesserede, at Marie - overraskende nok indlægget taget i betragtning - sagde: Tillykke.

    Tak søde Marie, og du kender hende ikke engang. Men hun ville være lige din kop te, tror jeg.

    SvarSlet
  3. Nåe - jeg får helt tårer i øjnene - altså.....jeg er også lidt grådlabil pt ikke. Men det liv - de små liv - de er så Seje!!

    Og total sejt at den der storebror-tjans alligevel var noget

    Tillykke! :) Astrid

    SvarSlet