7. jun. 2011

Gør det nu bare

Når alt kommer til alt går utrolig meget af min tid med at agere pædagog over for mig selv, men jeg er desværre ofte uden for rækkevidde.
Nu for eksempel min krop.
Den ene dag kan jeg kigge på mig selv i et spejl, et butiksvindue, en gryde, en computerskærm, på fortovet, hvor jeg kaster skygge, på billeder, i en bils sidespejl eller i et af de 40 spejle i Føtex og tænke ”Nej, men goddag dit kæmpestore lokum. Siden hvornår er du begyndt at ligne en KONE, det der brede stykke hen over brystet, nej men halleluja, du ser klam ud. Sikke en flot kjole, skal jeg købe den? Nej, det ved gud, du ikke skal, du ville se rædselsfuldt klam ud i den, din vamle sæk.” Hvis nogen kigger på mig, tænker jeg: – ja, du kigger, kig væk, hvis du synes, jeg er så klam, jeg ved godt, jeg fylder i gadebilledet.
Så er det, jeg nogle gange kan finde på at tage en løbetur. Jeg løber 5-6 km. Med høj musik i ørerne. Jeg nyder det faktisk også i mens. Det tager omkring en halv time.
Og nu tuner jeg så ind på en helt anden kanal. Jeg kigger kun ganske lidt på mig selv, men når jeg gør, tænker jeg: ”Hey, så er det heller ikke værre. Jeg har jo også født to børn, og så slemt er det da heller ikke. Nej men jøsses da, jeg er jo ikke stor-stor, jeg er da ganske almindelig.”
Så er det pædagogen prøver at række en hjælpende hånd ind og forsigtigt foreslå, at jeg måske bare skulle løbe de 2-3 gange om ugen, som vi har aftalt, og så vupti slippe for de vamle-lokums-tanker? I stedet for at lade være i ugevis, ja månedsvis, fordi (og her vrænger hun, når hun er sur) jeg ikke giiiider, jeg vil hellere drikke kaffe med damer eller se fjerner wawawaaaa.
Hun har prøvet at sige det på mange måder de sidste 15 år. Blidt, bestemt og aggressivt.
Hvorfor jeg så ikke gør det?
Ja, det er så der, min fatteevne ikke slår til.
Er det ikke bare på med de løbesko?
Gu er det så.
Nu tager jeg mig sammen.

4 kommentarer:

  1. Kender det - det hele!! Er også trukket i løbeskoene...men fårk, det tager en del mental overtalelse også at komme ud og ligefrem få dem luftet.

    SvarSlet
  2. Anonym6/07/2011

    Ja, genkender det når en eller anden kigger efter MIG. Især når det er lææænge siden jeg har været en smule fysisk aktiv, så er jeg ikke positiv når nogen GLOR...
    SÅ i stedet for at tænke -hey, han syns' da jeg ser lækker ud - så popper tanken op - øh, har jeg mad om munden..? eller står mine bukser åbne..? eller hvad f..... er det lige han glor på:-)
    Man KUNNE jo også ligne en "lille fiks kone"...

    SvarSlet
  3. Anonym6/07/2011

    haha. Rart at vide det ikke kun er mig der er så syg i bøtten. Jeg tænker så tit :"Nej, men goddag dit kæmpestore lokum. Siden hvornår er du begyndt at ligne en KONE, det der brede stykke hen over brystet, nej men halleluja, du ser klam ud. Sikke en flot kjole, skal jeg købe den? Nej, det ved gud, du ikke skal, du ville se rædselsfuldt klam ud i den, din vamle sæk.” Du er sikkert lækker og det er jeg sgu sikker også.

    SvarSlet