19. jun. 2011

Mavefornemmelser

Sommetider har jeg en rolig pæl stukket ned gennem mig og videre ned i jorden som en pløk, der holder mig fast. Mavefornemmelsen er tydelig: 'Alt er ok.'
Sommetider river den sig løs, pælen. Så hænger jeg der. Som et manisk ballondyr med en fjollet næse, der bare flyver i den retning, vinden bestemmer. Mavefornemmelsen er noget á la ’den tager vi senere.’
Andre dage flyver jeg helt op i det lag, hvor gribbene huserer, og de lugter blod, for mit kød hænger i laser og min hud dirrer nervøst og skingert i et alt for højt toneleje.
Mavefornemmelsen er sådan mere flaksende:  ’jeg klarer aldrig det her.’
Så savner jeg min pæl.


3 kommentarer:

  1. Puh, jeg ku godt bruge sådan en pæl lige i dag!!

    SvarSlet
  2. Uhh det er så vigtigt at mærke efter.
    at have en krog som man kan hænge fast i - selv hvis resten flyver væk..
    Det ender altid galt hvis man ignorerer den mavefornemmelse..

    Men måske også et spørgsmål om kontrol?
    Eller at turde give slip?

    Håber du finder resten af dig selv igen - snart!!

    SvarSlet
  3. Ej hvor sjovt, for du har med pælen beskrevet min følelse af at sidde fast, og følelsen af at jeg ikke kan gøre noget. Så jeg kæmper for at få pælen væk, for jeg vil ikke have den, jeg vil kunne nyde tiden før jeg skal noget jeg ikke orker. Men det er ikke let. Især ikke når det er gråvejr, og jeg har sovet alt alt for længe og oven i købet havde trælse drømme.

    SvarSlet