17. jun. 2011

Mig og direktørbilen

Vi har været på tur igen, mig og direktørbilen. Det er sandt – det er en gammel direktørbil fra 90’erne. Den har skam centrallås, hvor kun den ene af de fire låse ikke rigtig virker. Den har også  en sej blå stribe hen over forruden. Sådan lidt taxa-smart. Eller som de der solskærme vi rendte rundt med, før direktørbilen overhovedet var født.

Jeg skulle interviewe i Sorø.
På vej derned, tog jeg min voksne mine på og kørte ind på en tankstation. For ikke at få tyndskid af blinkende benzinmålere. Igen.
Den voksne mine krakelerede dog hurtigt, thi der var optaget ved alle de standere, der passede med den side, mit benzinhul sidder i. (Eller hvad fanden det hedder. Dæksel?) Det kan da godt være, at andre ville tage chancen med en af de andre standere og så satse på, at slangen kunne nå. Men jeg tager ingen chancer, når det gælder benzinpåfyldning. Så jeg drønede fremad i en skæv bue og bakkede lige så skævt tilbage, mens jeg spærrede vejen for en enkelt bil. På vej baglæns hen til standeren så jeg godt, at der var to mænd, der grinede. Jeg sagde, I skal ikke grine af mig på en kæk og overskudsagtig måde, før jeg snublede hen til slangen, tog den ned og begyndte at *tanke.* Der kom ikke noget ud. Thi man skulle først stikke sit kort ind i automaten. Først da, var de der mænd kørt. Men jeg var bare glad for, at de ikke kunne se de plamache fatale, der var ved at sprede sig på kjolestoffet nær mine armhuler.

Så fik jeg tanket.
Men så var der en anden mand, der lige skulle spille fandango fra sin side af standeren. ”Jeg håber du ved, at du ikke må køre den der vej,” sagde han og nikkede mod min skæve parkering, mens han pegede i den forkerte retning af motorvejen.
”Nå, ups” sagde jeg, thi jeg havde ikke fattet joken.
”Ha, ha, det havde jeg ellers tænkt mig, ” prøvede jeg at redde den.
Men jeg så godt, han stod der og grinede bag standeren.

Efter al den mas, måtte jeg have en forfriskning i butikken. En lille flaske vand. Jeg stod i kø, og jeg hørte de gnattede teenagere bag kassen spørge alle dem foran mig om det samme. ”Du skal ikke lige have 4 chokoladebarer med for en tyver?”
Jeg gjorde mig klar.
Jeg ville svare ”Nej, desværre, for jeg dør, hvis jeg spiser chokolade.”
Eller bare tage min psykostemme på og med tårer i øjnene komme med en lang forklaring om, at jeg bliver så kjew a det, hvis jeg spiser chokolade.
Jeg endte med bare at sige nej. Påtaget surt.

Jeg hører altid Eels i bilen. Men i dag ville jeg forny mig og tog en cd med Bonnie Prince Billy med. Det var også fint nok, indtil han sang ”She likes to go down on me, and I like to go down on her.” That’s a little tooooo much information, fankju wewy måtj.
Så prøvede jeg med James Blake. Men det er simpelthen så eksperimenterende, at jeg blev helt forvirret, og troede der var nogen der båttede eller, at direktørbilen var ved at udvikle nye spændende skavanker.
Så tilbage til Mr. E og en sang på repeat, der gav mig lyst til at tage direktørbilen under armen og lave sejle-op-af-åen-bevægelser, hæve et stort krus øl og slå en ordentlig bøvs fuld af livsoverskud.




8 kommentarer:

  1. Det er egentlig ikke det at føle sig blondinedum der irriterer mig mest i forhold til biler.

    Det er mænds attitude. Det at de automatisk forventer at man er dum - gør noget tosset.

    Eller også er ens egen forestilling om at det kunne de faktisk godt tænke..

    Endnu et eksempel på hvor uhyggeligt ens mennesker er - jeg har sådan et indlæg liggende til næste uge..

    SvarSlet
  2. Argh! Skal til køreprøve på tirsdag - tør ikke få kørekort nu...
    Er løvrigt heller ikke god nok til at bestå - men tiden kunne ikke aflyses nu , øv

    SvarSlet
  3. Fedt med sådan en solskærm. jeg kan i øvrigt fortælle, at jeg er gift med en mand der er dårligere til bilen end du er. I hvertfald har han for nylig været ved at slå sin fars bil ihjel, ved at drukne den i ualmindeligt meget olie. Godt at falck findes og at jeg var den eneste dame der grinte af ham.

    SvarSlet
  4. Kongmorsverden: Du har ret, jeg kan slet ikke noget, når mænd står og glor. Men engang, jeg stod på vores vej og var helt frusrteret, fordi jeg ikke kunne komme ud for en stor lastbil, kom der en mand forbi og sagde, hold lige min hund, så bakker jeg den lige ud på Istedgade for dig. Jeg blev så glad. Så de kan også være søde!
    Supermor - det skal nok gå! Jeg kørte perfekt til min køreprøve (for 5 år siden). Jeg lavede endda en perfekt parallel-parkering. Det har jeg ikke gjort siden. Bare spark røv, så du har det skide bevis. Så kan du altid køre som død og djævel bagefter! Og hrmhrm - hvad er det ved min kørsel, der gør dig bange? jeg er da megasej!

    SvarSlet
  5. Fru Forstad - haha! Godt at høre, at mænd også kan klodse med bilen. Og grin ekstra højt for mig næste gang!

    SvarSlet
  6. hahaha...og lidt ae ae, og så lige lidt haha igen. Tak for den fantastiske beretning. Jeg håber lidt at du får de der tre måneders betalt orlov lige pludselig så du bare kan skrive.

    SvarSlet
  7. En af mine venners kone satte en lille post it pil op i forruden, for at huske hvad side tankhullet er i :)

    SvarSlet
  8. @Kristine tak for din håben!

    @ uden relevans: HA! Så kan den lære det, bilen. Der er noget hånligt i at overplastre den med noget så flapset som post its. Jeg holder med hende! (M grinede naturligvis højt og mandeagtigt, da han læste det!)

    SvarSlet