5. jun. 2011

Ode til Faxe Kondien

Mit første minde om den elegante grønne væske er fra min barndoms lørdagsfrokoster, hvor mine forældre drak Faxe Fad fra små brune og buttede flasker. Jeg fik lov til at vælge sodavand selv, og så stod den så fint der foran mig, den spinkle glasflaske, mellem hønsesalat, spegepølse, tomat og karse. Hver en slurk var en lille ekstase i sig selv.
Jeg så, og ser det stadig, som en voldsom grad af blasfemi, at min mor på en skovtur engang vaskede min søsters babynumse i de fine dråber. Jamen, vi havde glemt vand, forsvarer hun sig.
Jeg tilgiver hende måske en dag.
Jeg blev større, og det gjorde min ven også. Da jeg kom på universitetet var den blevet pubertær og halvklodset akavet i sin uklædelige plastikflaske, men jeg nænnede ikke at sige noget. For jeg har ikke tal på de gange, hvor den har glædet min gane og kvikket min hjerne op, ja simpelthen reddet mig fra at falde i søvn, og derefter blive vækket af spidse albuer, til mørke og monotone stilhistorieforelæsninger. Og hvor var den en kærkommen forfriskelse, et vandfald af livgivende vitaminer, på søndage med smertefulde og tunge tømmermænd.
Senere var det som om, vi gled fra hinanden.
Væsken blev farveløs, og det blev moderne at vrænge og rynke på næsen af sukker.
Men den ene gang om året, jeg hælder den prikkende, søde og friske drik i mig, bliver jeg lykkelig i min mund og langt ind i min sjæl, fordi den står som en strålende grøn og frisk pæl ned gennem mit barndomsland.
Og så i går.
Inde i mig selv klappede jeg i mine hænder og hoppede op og ned af glæde, da jeg så den.
Faxe Kondi isen.
Børnene ville hele tiden smage, men jeg satte mig med ryggen til for at nyde hver en bid.
Det var himmelsk.
Den perfekte sodavandsis, den perfekte tørstslukker på en sommerfridag.
M syntes, den smagte af Faxe Kondi med Faxe Kondi på, og det var alt alt alt for meget.
I mine øjne er der ikke noget, der kan smage for meget af Faxe Kondi.
Tak for alt, boblende, smukke, friske og søde drik.

6 kommentarer:

  1. åhh .. sådan har jeg det med en gammeldags citronsodavand.

    Gul og klar og ikke nærheden af alle de andre smarte "lime/citron"-produkter man er stødt ind i efterfølgende.

    Tænk hvis der fandtes en gul perlende citronis... det ville være himmel på jord.

    SvarSlet
  2. Åhhhh ja, den er heller ikke dårlig. Sådan en is ville jeg også elske. Måske vi skal presse lidt på hos Frisko!

    SvarSlet
  3. Og klar cola! Den havde jeg næsten glemt. Den stod tit i kassen ved siden af citronvanden.

    SvarSlet
  4. og Urge kommer tilbage til sommer. :)

    SvarSlet
  5. Den kender jeg slet ikke, men jeg kan læse mig til, at det er en citrus-sodavand. Det lyder slet ikke ringe, den må jeg kigge efter! Navnet lyder lidt halvfemseragtigt, havde den en flaske med sådan noget glat papir uden på?

    SvarSlet
  6. Højgrøn drik med orange etiket.
    http://madskriverier.files.wordpress.com/2010/06/176748_605_450_0_0_0_01.jpg

    SvarSlet