22. jun. 2011

Redningsplanker

Ting, der redder mig, når jeg hænger med røven i vandskorpen, og min røv er tung af stressøvn og resten af kroppen er fyldt med flaksende nervøsitet og bekymringer:


  • Når børnene er puttet, og der er stille i lejligheden, og M og jeg skynder os at falde ned i sofaen og se Modern Family og grine helt vildt højt af det. 
  • Tanken om øl med gode gamle gymnasieveninder, der kender mig så godt, at det føles som om, jeg først er rigtig hel, når jeg er sammen med dem.
  • At M er sådan en kæreste, der skraber mig op, når jeg er vingeskudt og giver mig en venlig og verbal lussing, når jeg går i selvsving.
  • At min søster kommer hjem. På lørdag! 
  • Når lille M sidder i sin tremmeseng og snakker til mig som om jeg er en hund. Sid der, siger hun og peger på stolen ved siden af sengen. Fordi hun har brug for mig. 
  • Når J fortæller om vigtige ting fra sin dag. 
  • At have forældre, der gider komme og passe feberramt dreng, så dagen ikke bliver smadret af skyld, stres og dårlig samvittighed alligevel.
  • At M er den sjoveste og mest ustressede, jeg kender. 
  • Når jeg ser på mine forældre, uden at de ved det, og de går og griner indforstået sammen og ser ud som om, de ikke kunne være noget bedre sted. De har kendt hinanden i 40 år.
  • Den her blog.  
  • Andre blogs. 


4 kommentarer:

  1. Dine forældre, det er stort!

    SvarSlet
  2. Ja, det er så.
    Jeg håber det er mig om 30 år.

    SvarSlet
  3. ja - det tænker jeg også - wow, for et forbillede at have med forældre der griner indforstået samme! Gid jeg også bliver sådan nogle!

    SvarSlet
  4. Åh hvilke dejlige redningsplanker.

    SvarSlet