1. jun. 2011

Satans små pelsdjævle

Jeg har lige fået mit nødvendige AmarOrama-fix (hendes pen får det til at slå gnister af fryd i min hjerne) - og hun skriver i dag om edderkopperædsler. Pffff, edderkopper. Dem tager jeg i benene, og så er det ud af vinduet. Væk med sig lille grimme væsen. Jeg kan da godt få det lidt dårligt, når jeg drukner dem i en vask. Fordi de har en halvstor krop og måske følelser, men det er hurtigt overstået.
Nå, men hendes indlæg fik mig til at tænke på min egen værste dyrefobi: KATTE!
Der er en kat, Nikita (sgu da også lidt et ludernavn, er det ikke?)hjemme i vores gård. En overgang løb den altid med ind, når man åbnede døren. På den der luskede kattemåde, miiiiiwww jeg skal med ind, ellers dræber jeg dig. Og så nogen gange, når jeg kom hjem om natten, så lå den der på en af måtterne parat til at springe op og kradse mig i ansigtet og skrige, du fortjener ikke at være i den her verden, nu kradser jeg alle dine tarme ud med mine spidse kløer HAHAHA.
Sommetider ligger den også i en af barnevognene i skuret, fy for satan, så ligger den der og ser ud som om, den er droninngen af whiskas, og jeg kan da bare skride. Og når lille M sover i sin vogn dernede i gården, så ved jeg bare, at den går rundt og pønser på at springe op og kradse hendes øjne ud. Derfor holder jeg altid øje hvert 3. minut fra køkkenvinduet, for den kan sikkert også finde ud af at slukke babyalarmen.
Nede i J's børnehave var der en sort kat, der hele tiden kom og mængede sig, og en gang blev den forskrækket agressiv, da den så mig, og så sprang den flere meter op i luften, og da blev jeg så bange, for den lignede noget fra en anden verden, mens den hang der med sin klamme buede ryg og hvæsede. Jeg løb, mens jeg skreg lidt.
I Reykjavik var der grotesk mange katte. Havde jeg vist det, var jeg aldrig taget derop. De sloges og knaldede om natten, og det lød som skrigende spædbørn. Jeg begyndte at hvæse af dem, når jeg så dem. Til sidst lagde jeg slet ikke mærke til, at jeg gjorde det. Det gjorde dem, jeg fulgtes med. Men sorry, jeg er så ligeglad med, hvad du mener om mig, når der er en kat i nærheden. Det handler om overlevelse. Jeg ville ønske, at jeg havde skinnebensbeskyttere med pigge på, så jeg slap for nogensinde igen at opleve en kat, der smyger sig op af mit ben og siger vrede satans-lyde forklædt som er-jeg-ikke-nuttet-lyde. Og må jeg så være fri for at kigge direkte ind i deres lille klamme røvhul.

12 kommentarer:

  1. GID. Gid. gid. gid jeg havde skrevet det indlæg! Pft - væk klamme katte!

    SvarSlet
  2. Katrine Steinicke6/01/2011

    åh for satan... her sidder jeg med mit store fede røde kattemonsterdyr ved siden af mig og klukgriner så hele den gravide mave stordanser og katten kigger fornærmet op på mig!
    Han skulle bare vide hvad det er jeg griner af!

    Tak for et skønt og morsomt indlæg!

    SvarSlet
  3. @Albertes mor. Du skal tage at skrive et, det hjælper at få lidt luft :-) Har du en blog? Jeg kom ikke derind med dit link og har vist ikke besøgt dig før.

    @ Katrine - det er dejligt, du griner af mit indlæg, selvom jeg bliver lidt utryg af at høre, hvem du er i selskab med.

    SvarSlet
  4. Og på nul komme fem rystede du så dette fantastiske indlæg ud af ærmet? Fedt nok! Lær mig lige lidt skriveteknik, så jeg ikke skal sidde en halv nat næste gang, jeg vil blogge edderkopper.

    SvarSlet
  5. Mit indlæg var hurtigt at skrive, fordi jeg skrev på katteraseri. Men jeg skriver altid hurtigt, har ikke tålmodighed til andet. Til gengæld har jeg ikke de der gnister og ekstra lækre lag og ordspil i mine tekster, som du har. Så må jeg så få noget af din tålmodighed?

    SvarSlet
  6. Kære Maria
    Det er svært at besøge en, der ikke er - og jeg er ikke endnu... Ikke blogger i hvert fald! Men jeg er sådan en, der læser blogs. Og kommenterer på dem. Og laver blogindlæg inde i mit hovede. Og en dag, vil jeg være blogger! Skal bare liiiigeee... (ta' mod til mig/ha tid/gennemtænke det 36 gange og nå ja, aflevere en seminaropgave først)...

    SvarSlet
  7. Nååååh, så forstår jeg det. Og ved godt, hvad du mener. Jeg tog selv tilløb til at lave en blog i 100 år. Men sig til, så!

    SvarSlet
  8. Katrine Steinicke6/01/2011

    jeg er offer for kattetyranniet... det er sådan et slags 24/7 dominansforhold... og jeg er selvfølgelig slaven...

    Men vi har ingen mus og rotter!

    og Barnet har 2 firbenede han kan drille... indtil de flænser ham...

    SvarSlet
  9. Første gang jeg kigger omkring din blog, og så skriver du om mit hade-objekt numero uno!! Jeg hvæser også højt af de lede sataner, når de tror de frit kan slentre ind i min have og indkørsel og pisse på mit dørtrin. WTF, mand!?

    SvarSlet
  10. haha...Som du da kan skrive det, og må jeg så lige fastslå, de damer, Maria i det ene hjørne og amarOrama i det andet. I skriver begge godt, ikke noget med nogen konkurrence, og ja undskyld mig mit jyske "godt", jeg mente jo selvfølgelig fantastisk.
    Jeg elsker katte, men når jeg forestiller mig at de bare er en kæmpe edderkop så kan jeg ikke så godt li dem. Og det sker faktisk at jeg tænker sådan.

    SvarSlet
  11. Anonym6/02/2011

    Kan kun tilslutte mig dit indlægs synspunkter. Vi er lige flyttet til forstæderne og der er jo for fanden "hus"katte overalt, der skider på børnenes legepladser. Og er de blufærdige? Nej, nej. Det gøres gerne lige i fjæset på en (og børnene) under stor mijawen. (også selvom jeg smed med sand, altså) Ahmen, det er nok det klammeste jeg nogensinde har set. Så for min skyld, hvæs bare løs.

    Mvh Ane

    SvarSlet