8. jun. 2011

Ting, jeg gerne ville have vidst

Advarsel. Det her indlæg handler om fødsler. Skynd dig væk, hvis du synes den slags er kedeligt. Eller hvis du snart skal føde og slet ikke er i humør til at høre andres skræv-historier.
For her kommer en liste over ting, jeg godt ville have haft på pensumlisten til fødselsforberedelsen.

* Det ligner en stald, når du har født. Lad være med at kigge ind under hospitalssengen, for det er der, de skubber alle de blodige rester ind.

* Det er ikke soltørrede tomater, der er i bøtten ved hospitalets morgenmadsbuffet, ej troede du det? Det er svesker. Det er fordi, det er meget svært at skide, når man har født. Kroppen siger nej til mere presseri, det gør nas, og man er bange for at presse sine indvolde ud. Tag en engangsklud og pres den op i skrævet, mens du skider. Det giver en følelse af, at man holder resten af kroppen indenbords.

* Smerterne stopper ikke med fødslen, ej troede du det? Du kan risikere ikke at kunne sidde ned i 14 dage efter, fordi du er sprækket og egentlig bare ligner en boksers ansigt i skrævet. Kig ikke på det, hvis ikke du vil se dig selv med en flerfarvet bavianrøv mellem benene. Væn dig også til at gå med voksenble. That´s life og så kan du også lige skifte den, når du alligevel skifter babyens.

* Du kan risikere at blive syet for meget sammen, hvis du har en grundig jordemoder. Så skal du til gynækolog og klippes op igen. HAHAHA. Når du spørger, om sex er en mulighed svarer hun: Ja. Men kun med lokalbedøvelse. HAHAHA.

* Har du hørt om babyblues? At man græder på fjerdedagen på sådan en elegant og filmagtig måde? Det kan altså også sagtens være sådan, at du tuder hver dag i 6 uger, fordi du har smerter, er lykkelig, ikke sover, har fået et fysisk og psykisk chok, er blevet flænset ud af dit gamle liv og sat ind i et nyt, og hvad skal du have med, og hvad skal du lade blive, og kan man så overhovedet være den samme?

* Det kan gøre så ondt at amme, at det føles som om, der står en og skyder hæfteklammer i brystvorterne.Babyen har blod i mundvigen og dine tårer på issen. Det er ikke nødvendigvis babyens sutteteknik, der er noget i vejen med. Nej, det kan også være, at du nogle uger inde i andet barns liv får at vide, at du hele tiden har gjort det lidt forkert. Holdt babyerne skævt ind til brystet, så de har haft rig mulighed for at omddanne vorterne til noget, der ligner gennemtyggede hindbær.
HAhahaha!
(Hold babyen overdrevet tæt ind til kroppen. Mas dens hoved helt ind i brystet.)

22 kommentarer:

  1. Katrine Steinicke6/08/2011

    ohhhhhh YEARH!

    SvarSlet
  2. Præcis!
    Når jeg ser en gravid, tænker jeg aldrig at hun er heldig. Tænker "stakkel". Især hvis jeg kan se det er første gang ... man ved det bare ikke.

    SvarSlet
  3. Åh nej. Jeg håber virkelig du overdrev med den liste. Ellers må jeg forsøge at få overtalt min kæreste til, at adoption er vejen frem. Når den tid kommer.

    SvarSlet
  4. @ Maren - ja, men det er alligevel en ret god præmie, når man så får en Anemone, der gemmer sig i papkasser. Jeg tror hun og jeg kunne blive gode veninder!

    @ Nadia. Jeg håber for dig, at du kan få lov til at prøve at føde. Det er vanvittig spændende. Der er bare nogle ting, nogen godt kunne have fortalt. Inden man går ind til det. Dem har jeg fortalt dig nu :-)

    SvarSlet
  5. Katrine Steinicke6/08/2011

    er der nogen der gider forklare mig hvorfor jeg er gravid for 2. gang?!?!

    SvarSlet
  6. Hvornår var det nu I sku ha den tre´er, Maria?

    SvarSlet
  7. Det der kan sgu ikke afskrække mig! Men jeg mangler stadig en mand.. suk.

    SvarSlet
  8. @ Katrine - det er du fordi, enebørn er mere irriterende end smerter i skrævet ? Fordi der ikke er noget smukkere end at se søskende kramme hinanden og snakke mumbojumbo sammen og smadre hinanden? Fordi duften af en nyfødt kan slå alt det andet af pinden? Fordi det at få et barn med sin kærste er det mest romantiske i verden, når man skrælder alt det overflødige væk? Fordi det føles så fuldendt at være en familie på fire?

    @ Signe - hvornår var det nu, du skulle have en flad?

    @ Den lange neger - sådan! That's the spirit!

    SvarSlet
  9. Katrine Steinicke6/08/2011

    ok... det er nogle gode argumenter... problemet er, at JEG er nærmest enebarn og jeg aner ikke om de der søskende elsker hinanden? (jeg har en halvsøster som er 12 år yngre end mig)
    Bare det ikke kommer til at gøre ondt på storebror at få en lillebror eller søster!
    Så skal jeg nok tage alt "det sjove" med fødslen og sådan!
    Min største frygt er om det er synd for barn nummer et! (og så derefter manglen på søvn)

    SvarSlet
  10. Du glemte at anden gang er der efterveer, som kommer lige når man tror at det værste er overstået og hele mellemkødet er most til smadder.

    SvarSlet
  11. @ Katrine Steinicke. Hvor gammel er din ældste? Min var jo ret gammel - men når jeg ser på det nu, er det i hvert fald ikke synd. Det synes han da selv nogle gange, men han smelter når han ser hende og hun kan få ham til at græde af grin. Og så synes jeg, det har gjort ham til et mildere og rundere væsen at have en og passe på.

    @ Pernille: Fuck ja. Dem havde jeg glemt. Det er jo ondskaben selv. Hej, her er vi så igen - veerne - men denne gang får du ikke noget ud af os.

    SvarSlet
  12. Katrine6/08/2011

    Skulle være stoppet med at læse, men kunne ikke.. Og jeg har lige fundet ud af, jeg er gravid...

    SvarSlet
  13. @ Katrine. Woops. Men se det som en servicemeddelelse. Og det der med at sprække, blive syet for meget sammen og have ammesmerter ikke? Det kender jeg mange, der ikke har haft! Aeaeae undskyld. Men ved du hvad? Kæmpe stort tillykke! Jeg ville kunne lave en kilometerlang liste med alle de gode ting ved at være gravid, føde og blive mor. Du får en mini: Gravid: at mærke barnet sparke, at forestille sig og glæde sig og mærke den der helt særlige lykkefølelse ved, at man skal begynde noget helt nyt og spændende. Føde: Det er fantastisk at lade sig overtage af større kræfter, det er det mest spændende, jeg har prøvet. Og jeg har sprunget i faldskærm. Jeg mener det! Det er eventyrligt. Smertefuldt men underholdende! At blive mor: har gjort mig til et bedre, lykkeligere og klogere menneske. Det er vildt at elske nogen så højt!
    TILLYKKE!

    SvarSlet
  14. Katrine Steinicke6/08/2011

    Max, som han hedder, når næsten at blive 3 når den nye kommer... ingen af os havde regnet med der kom en ny allerede, men det gør der altså! :)

    @Katrine TILLYKKE... der ER nu overvejende positive ting ved at få en baby! trods alt... en måske sær men SÆRDELES positiv ting affødt af fødslen (går jeg ud fra) har for mig været et fantastisk sexliv efterfølgende... pludselig er multiple orgasmer noget der nærmest er hverdagskost... og det bliver vist aldrig kedeligt med sådan nogle! ;D

    SvarSlet
  15. Tak! Jeg er ikke gravid endnu, men det nærmer sig, at min kæreste og jeg finder plads til en lille en i vores liv, og jeg har altid gerne ville høre de mindre fede ting ved fødsler (udover smerten), så jeg kan føle mig forberedt. Det har i hvert fald ikke afskrækket mig... :)

    SvarSlet
  16. @ Katrine S: wooouu, du har da vist vundet i sexlotteriet!

    @ Karen - det er jeg glad for at høre. Jeg følte mig selv lidt dolket i ryggen over at ingen havde fortalt mig om de mindre lækre kropsting og, at det gjorde ondt efter fødslen også. Men så er der jo også dem, der sætter sig op på en cykel dagen efter. Uden sadel. EJ, men alligevel.
    Held og lykke med det!

    SvarSlet
  17. Okay jeg var advaret, men alligevel grum læsning.

    SvarSlet
  18. Amen to that! Det kunne nogen godt have fortalt, ja. Men jeg lærte det (også) på den hårde måde, da jeg fik Øglen. Og alligevel er jeg gravid igen. Bliver tilsyneladende ikke klog af skade - eller også er det bare fordi, at ingen heller havde fortalt mig, hvor stor kærligheden til sådan en baby er, og kan man få det x2, så tager jeg det hellere end gerne... :-)

    SvarSlet
  19. :o/ hvorfor gør I dog den slags ved jer selv!

    *Anna som nu går forskrækket i seng*

    SvarSlet
  20. Tak.
    Endelig en der kom med den rigtige liste.
    Er kun lidt mere bange nu.

    SvarSlet
  21. Maskinmesteren6/13/2011

    @ Skyggesiden - tak for din søde kommentarer. Jeg burde lave en liste med alt det gode også, for det opvejer jo alt det andet tusindfold. Kh Maria

    SvarSlet