3. jun. 2011

Tis




Vi kan stå og kigge ned på Distortion fra vores stuevinduer. Inden for ti minutter er der to piger, der har sat sig ned og tisset mellem de samme to biler (heldigvis ikke vores). De så sig rigtig omkring for at se, om der var nogen, der kiggede. Det gjorde vi. Fra anden sal. Gnæk. Den ene tissede rigtig, rigtig meget. Og hendes veninde tog et billede. Godt mobiltelefonen ikke var så udbredt, da jeg var i tisse-overalt-fasen.
Det bedste sted, jeg har tisset: Oplyst telefonboks. På en mørk gade med rigtig, rigtig mange mennesker på vej fra en fest til en anden.
Det kunne ellers have været et ret fedt billede.
Nu sidder der en pige mellem bilerne igen, siger M. Er det ikke sådan lidt hundeagtigt, at bare fordi en har tisset lige der, så skal alle de andre også?

(Vi står så ved vinduet med hver vores øl og kommenterer på alle de unge dernede og minder alt for meget om de to gamle mænd på balkonen i Muppet Show.)

(Husk mig på, at jeg skal have købt et gadespejl til næste år. Det er svært at få det hele med, nemlig.)

4 kommentarer:

  1. Haha - fedt at være de sure mænd fra muppetshow

    SvarSlet
  2. Katrine Steinicke6/03/2011

    Statler and Waldorf
    http://www.youtube.com/watch?v=lhmjnYKlVnM

    SvarSlet
  3. Fantastisk!, det minder lige om karneval i Aalborg. Der stod vi også på 1 og dirigerede hvor i gården de måtte og ikke måtte tisse. Og vi gav dem toilet papir.

    SvarSlet
  4. Kunne være køligt at trække en haveslange ned og så stå og vente... Er du færdig nu ven?

    Inden man skyller efter.

    SvarSlet