20. jul. 2011

Arp

Engang troede jeg bare, det var små søde fregner i min søns lyse hovedbund. Vel er det ej noget klamt, sagde jeg og lukkede ørerne for ord som arp.
Men jeg måtte give mig.
Så vi holder clinique d'arp, og så smører jeg olivenolie i hovedet på dem og skraber på livet løs med tættekammen i hånden og tungen godt ude i kinden.
Jeg har lige gjort det, mens de sad og så Bulderby.
Shit jeg føler mig som en affe, når jeg sidder der og kratter snavs af deres små ellers så velduftende hovedbunde. Jeg har altid tænkt, at det er sjovt som de begge to dufter lidt af karry.
Måske er det bare arp.
Det er jo også sådan lidt grønligt.
Har man så også selv arp?
Tør slet ikke kigge efter.
M blev sur, fordi jeg stak tættekammen med det fine arp op i hovedet på ham, mens han lavede mad.
Jamen det er sgu da fascinerende.
Alt det klamme ens krop kan.
Ligesom den der hud, man kan pille af tæerne.
Og sår med tykke, tykke skorper.
Og søvn i øjnene.

4 kommentarer:

  1. Da mine unger var helt små, virkede det rigtig godt at bruge olie + en blød babytandbørste til at "skrubbe" hovedbunden... den er ikke helt så hård ved huden som en tættekam ;)

    SvarSlet
  2. hihi du skriver simpelthen pragtfuldt!! Alt det klamme ens krop kan.. :O)
    Sidder her med et kæmpestort grin over hele femøren!! Tak

    SvarSlet
  3. Og jeg der troede at mit indlæg i dag, var klamt.

    SvarSlet
  4. Rikke: Jeg synes, der skal være lidt smerte ind over, når nu det er arp. Har overvejet ostehøvl. Hvis jeg en dag bliver en sød mor, griber jeg dit råd om tandbørsten :-)

    Lotteriet: Tak Lotte, sådan en kommentar er som en vitaminpille.

    Bethany: Bare rolig, billedet af lorten, der kigger frem i dit indlæg sidder stadig på min indre opslagstavle. Du vinder. På klamhed.

    SvarSlet