18. jul. 2011

Mit skrækkelige hoved

Det ene øjeblik står lille M der på trappen og småsludrer.
Det næste øjeblik er hendes ansigt dækket af blod, og hun ligger livløs i græsset.
I mit hoved.
I mellemrummet mellem virkelighed og fantasi springer jeg op og råber og gør mere skade end gavn, fordi jeg pludselig ser det som mit vigtigste job at sørge for, at blodfantasien ikke bliver til virkelighed.
M var ude at fiske en aften.
Med naboen.
Kl. blev midnat.
Jeg blev bange.
De var begge to blevet banket i hjel.
I mit hoved.
Jeg blev så lettet, da han kom gående op ad indkørslen med en lillebitte aborre i hånden.
J druknede op til flere gange i søen.
Jeg så ham ligge der med fredfyldte øjne og vuggende hår så langt nede i det rødbrune vand, at jeg ikke kunne nå ham.
I mit hoved.
Jeg råbte op og blev igen vred på mig selv over, at jeg ikke engang kan give kunstigt åndedræt.
Han var med M ude at fiske.
Han var rædselsslagen for at drukne.
Måske har jeg allerede fået sået mine skrækkelige skræscenarier i ham.
Min mor blev altid voldtaget og myrdet på vej hjem fra aftenmøder.
I mit hoved.
Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg slipper af med alt det blod.

7 kommentarer:

  1. Sådan fungerer mit hoved også, eller min mor blev aldrig voldtaget, hun var bare død. Måske du skal se gyser film, måske du skal holde dig fra gyserfilm. Ikke helt til at vide.

    SvarSlet
  2. Jeg vil meget gerne have et heads up, hvis du knækker den. Jeg lider også af den, bare i den version hvor det altid er alt det værste der sker. Hele tiden. Med alle, jeg elsker.

    Det er simpelthen så opslidende altid at være så bange.

    SvarSlet
  3. Kristine: Gyserfilm kan jeg slet ikke med. Jeg står ude i køkkenet det meste af tiden, hvis jeg har spillet kæk og sagt at sådan en, kan vi da godt se. Eller psykologiske thrillers, nejnejnej.

    Linda: 30 år med lidelsen - jeg ved sgu ikke, om den er for fastgroet, til at den kan rives løs. Men jeg lover, at hvis jeg støder ind i en metode til at amputere altforbange-centret i hjernen, så siger jeg til.

    SvarSlet
  4. Guuud...jeg troede at jeg var den eneste der havde den slags gysere på nethinden....og som aldrig har turdet sige det højt fordi "det i hovedet" var så grimt og hæsligt at andre ville tro man var fucked!!!! Godt jeg ikke er alene---og måske er det bare et udtryk for at elske virkelig virkelig højt...det vælger jeg at tro....:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  5. Malene: Jeg har tænkt på, at selvom det er en lidt hysterisk metode, så er det måske netop mine skrækscenarier, der gør, at jeg rent faktisk formår at passe på mine børn. Fordi jeg hele tiden ser lidt ud i fremtiden og tænker på HVAD DER DOG KAN SKE. Bare for at se lidt positivti i de voldsomme film i hovedet. Så skulle man måske bare skrue lidt ned for dramaet... og jo du har nok også ret i, at det er fordi man elsker og er bange for at miste.

    SvarSlet
  6. Anonym7/30/2011

    Drop tv - der hjælper!!!

    SvarSlet
  7. Kender godt dine tanker, mine er dog lidt anderledes... De handler om at JEG dør og går glip af alt det skønne her i livet. Jeg er nået rigtig langt, og tror ikke mere (95% af tiden)at jeg skal dø... En af de ting jeg har gjort, som hjalp mig mest er Tankefeltterapi!!!!
    Kan kun sige; PRØV DET!!!!!

    SvarSlet