15. aug. 2011

Dagens top 3

1) Jeg har overtalt den øvrige redaktion til, at når det bliver forår, så skal jeg lave en reportage i en motorcykelklub. MC Badass, det er mig. Jeg foreslog, at jeg kunne gå under cover allerede nu og søge optagelse som prospect, men jeg fornemmede en vis skepsis der. En anden en prøver jo bare at gøre et godt stykke arbejde.
Måske skal jeg lige nuppe mig et motorcykelkørekort inden.

2) M fortalte mig en historie om en han kender, der for mange år siden var til skriftlig tyskeksamen i KB Hallen. Så sad de der og svedte og lugtede und alles. Da det blev frokosttid, hev de deres madpakker frem. Undtagen Heinz (lad os kalde ham det for nemhedens skyld) - han hev et glas op af tasken med .......pøller.
Mmmm guffe guffe de saftige sager og lige rette lidt på grammatikken med en ordentlig fætter i kæften. Da han havde spist alle de slimede lækkerbiskner, skulle han bruge noget at skylle sagerne ned med.
Hvad tror du er hat getahn?
Er hat die pøllewasser getrunken.
Glurp glurp glurp, og så var det glas tømt.

3) Vianetta-is og blå Mikado. Eller tanken om dengang, de to ting virkelig kunne sætte prikken over i-et på min firserweekend.

7 kommentarer:

  1. Lige før, min aftensmad kom op igen, da jeg læste nr. 2. Bvadr. Nej BVADR!

    SvarSlet
  2. Anonym8/15/2011

    Sjovt:-)
    Igen - jeg nyder at læse din blog. Rock on!
    Kh. Eva

    SvarSlet
  3. 2)
    FØJ FØJ FØJ ad argh! yrks!

    SvarSlet
  4. Ja, jeg var også selv ved at brække mig, da jeg hørte historien - men på den frydefulde måde!

    SvarSlet
  5. ...og hva' er så lige det der blå Mikado?

    SvarSlet
  6. Blå Mikado var min yndlings mikado. Man kunne få den i grøn, rød, prange og så videre. Det var en slags børnevin. Omkring 12 pct. tror jeg. Den blå smagte lidt af blå ugler, så vidt jeg husker, og mine første branderter var bygget på denne klistrede firservæske.
    Jeg troede alle kendte Mikado - man købte den i Brugsen. Men måske var det bare os alsinger, der faldt i fælden.

    SvarSlet
  7. Anonym8/17/2011

    aller hørt om det...har ellers været i Brugsen i firserne. Kan måske hænge sammen med at jeg kun var 10...

    sus (på en anden computer)

    SvarSlet