1. aug. 2011

Fingeren for langt fremme

Jeg har altid været lige lovlig rapkæftet.
Man kan vel kalde mig en møgunge med skråtopfingeren lidt for langt fremme.
Jeg har aldrig rigtig selv kunnet se det.
Men jeg er blevet justeret undervejs af mennesker og grelle situationer.
Det kunne såmænd bare være en, der pludselig kom og sagde, at det altså var ret irriterende, at jeg altid var så pisse provokerende.
Det chokerede mig.
Jeg troede egentlig bare, jeg var hylemorsom og vildt sød.
Men den mest absurde opvågnen kom på Mols, da jeg var en 16-17 år.
Jeg genoplevede det forleden, da vi kørte forbi den kornmark, hvor det skete.
Vi stod nogle piger i vejkanten og lavede et eller andet, jeg ikke kan huske.
Så kom der en bil forbi.
Den dyttede.
Jeg gav chaufføren fingeren. (But why? De dyttede bare!)
Han bremsede hårdt op.
Mine veninder råbte : "Løb, Løøøøb, det er Den Grønne Golf!"
Jeg fattede ingenting, men blev hevet ind i kornmarken, hvor vi lå med bankende hjerter, mens Den Grønne Golf kørte i cirkler om os.
Det var åbenbart nogle berygtede bøller, som man ikke skulle provokere.
Vi lå der i tre kvarter.
Så kravlede vi hjem, helt angste.
Jeg tror faktisk ikke, jeg har brugt skråtopfingeren særlig mange gange siden.
Til gengæld bjæffede jeg engang som en arrig køter sagde jeg engang til nogle piger, at de ikke skulle gøre nar af min venindes grin. Vi havde haft en lortedag, og vi gad ikke mere pis. Så skulle de teenagetøser ikke stå der og spille fandango.
Det var i en grønthandler på Istedgade.
Da vi kom ud havde de hentet nogle drenge, og så sagde de: "Det var dem der!" og pegede på os.
Vi spænede tilbage gennem butikken og ud af bagindgangen.
Det var meget actionpacked.
Resten af aftenen drak vi rødvin og røg smøger og gav mig skældud for at være for rapkæftet.
Igen.

5 kommentarer:

  1. Hmm....jeg ville af og til ønske at jeg var en smule mere rapkæftet! Turde bruge fuck fingeren...bare engang imellem....sige min mening....For jeg er nok lidt for "pæn" i det....så hvis du gerne vil af med noget af din rapkæftethed, så send venligst for 20 kr. blandet afsted til mig:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  2. by myr: Det er skisme i orden, men så må du altså selv tage konsekvenserne! Så vil jeg gerne have lidt 'tænk før du kæfter op' til gengæld!

    SvarSlet
  3. Det er hermed afsendt...håber det når frem i god behold:-)

    SvarSlet
  4. hmm jeg ved ikke helt hvad jeg gerne vil ha, jeg føler jeg er lidt midt i det hele og har lidt af alt, og det er altså heller ikke sjovt, for i det ene øjeblik har jeg lyst til at give fuck-fingeren og i det andet øjeblik er jeg en pæn pige. Men det er jo meget smart egentlig, for hvis jeg nu giver fingeren, og så bliver pæn pige, så kan jeg jo bare pege og siger "Hun løb den vej"
    Jeg ville dog gerne have vokset op med en som dig.

    SvarSlet
  5. Jeg har engang taget en rockertype i kraven - bogstaveligt talt - og råbt ham ind i ansigtet, at han skulle lade en fyr være som han var ved at banke.

    ... glemte lidt at tænke over konsekvenserne - men han blev åbenbart så paf over mig, at han ikke gjorde andet end at luske af og sige at jeg skulle passe mine egne sager.

    Men det hjalp måske også lidt at det var inde i en kirke.

    ... blev bare så gal at jeg glemte at passe på.

    Nogen gange ender det godt og andre gange med røvfuld.

    Jeg er dog pt. aldrig nået til røvfuldsfasen .... men er også blevet bedre til ikke altid at blande mig.

    SvarSlet