3. aug. 2011

Fuger

J har en fimmel med at skulle kigge i fotoalbum hele tiden. Jeg er så sådan en mor, der har lavet et forkromet album med sirlige bogstaver uden på og billeder frem til hans tadaaaa: 7. måned. Resten er brølende tomme sider. 
Der er også nogle billeder af M i det tynde album, og jeg kommer altid til at grine lidt af, hvor ung og glat-ansigtet, han ser ud. Det er immervæk kun lidt over seks år siden Den Store Ændring, fandt sted.
Det klæder ham at blive ældre.
Jeg synes faktisk, at han bliver smukkere og smukkere.
Jeg elsker grinerynkerne om hans øjne og smilehullerne, der ligesom er blevet mere rå - det er ikke bare nuttede huller mere, men fuger og ridser.
Patina.
Jeg har også lagt mærke til det i mine veninders ansigter. Det glatte er væk.
De åbne øjne, den raske gang og auraen, der engang lyste langt væk af : Er der en fest i nærheden? Hvornår får jeg øl? Hvornår får jeg pik? er erstattet af et roligt blik, smukke fuger og en aura, der lyser mildt og vedvarende af: Kaffe? Hvem har kaffe? Hold jeres kæft med alt det pis og stik mig noget fred.
Jeg elsker især den fuge, der titter frem, når de smiler. Det er oftest kun i den ene side, og den lægger sig blødt om mundvien eller står op og ned helt lodret.
Alt efter ansigtet.
Så skrid af helvede til med rynkecreme og fugemasse.
Fuger er sexede.
(Undtagen rygefuger om munden. Put bare spartelmasse i dem. Hvis jeg selv får dem, vil jeg have mit underansigt amputeret.)

6 kommentarer:

  1. Fuger... hihi engang sagde mine unger til min mor: Ih altså mormor, dit ansigt er fyldt af frynser.. Så det hedder de i vores familie. :O)
    Rynkecreme.... man kan lige så godt benytte rapsolie, eller margarine, bare huden får fugt.
    Rynkerne, fugerne eller frynserne kommer uanset hvad man gør, medmindre man bliver "snipped and tucked" hos lægen.. Og det ville dælme være synd! De er der jo fordi livet har formet os til dem vi er i dag og jeg vil i hvert fald ikke lave noget om!!
    Hav den dejligste sommerdag

    SvarSlet
  2. Skøøøønt med fuger....det signalerer visdom! Sjovt nok, så talte mine veninder og jeg om det forleden...vi så billeder fra en fest nogle år tilbage - hold op hvor kunne vi godt se at alle havde fået børn og mistet et par års nattesøvn på den konto...lidt flere linier, lidt flere fuger, lidt mørkere om øjnene og generelt lidt slappere diverse steder:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  3. Hønserøven (rygefugerne) er så meget et turnoff!! Og er man ikke bare nødt til at knuselske de der smilerynker ved øjnene - som vidner om at man ikke bare smiler med munden, men at smilet når hele vejen rundt - og rammer både øjne og hjerte:-)

    SvarSlet
  4. Man kan lige så godt elske de rynker livet udstyrer en med ... det er en af de få ting, som der bare bliver mere af med alderen ;-)

    SvarSlet
  5. Anonym8/04/2011

    Ajmen hold nu kæft - hvem prøver I at narre

    SvarSlet
  6. Anonym - hold selv kæft. Jeg prøver ikke at narre nogen. Jeg synes fuger er lækre - hvad du synes, må du selv om.

    SvarSlet