4. aug. 2011

Maria Medium

Jeg bruger str. medium i tøj og str 38 i sko og er så pisse almindelig, at jeg burde bruges som skabelon. To børn - en dreng og en pige - der lige så godt kunne hedde Lise og Ole eller Søren og Mette. Det første født inden mit 30. år.  En barndom, der har budt på både røvsnaps og idyl. En studentereksamen og en længerevarende uddannelse. Job, andelsbolig og måltidskasser fra aarstiderne. Se - sort på hvidt - jeg holder mig fuldstændig inden for statstikker, normer og rammer.

Men det fatter Maria Medium ikke. Ikke noget med at leve på det jævne, på det jævne.
Hun svinger i hysterisk pendulfart mellem ARHHHHHH, jeg er så pisse sej, jeg kan det hele, jeg er den bedste, ingen er bedre end mig, jeg ejer verden og BUHUUU og WAAAAH jeg kan ingenting, jeg har aldrig oplevet succes, jeg er grim, vammel og dum. Hvad fortjener jeg andet end lort og lussinger?

Måske er det for at skabe action i min meget, meget almindelige hverdag.
Måske er det fordi jeg har brug for at føle mig UNIQUE midt i al min skabelonalmindelighed.
Dooft er det under alle omstændigheder.

7 kommentarer:

  1. Jeg har efterhånden læst med på sidelinjen i noget tid, og kan jeg ikke hæve dit humør lidt med at fortælle, at din blog på ingen måde er medium?
    Hvis ikke så er jeg i hvert fald glad for, at du sætter ord på de følelser, der indimellem napper mig bag i, selv om jeg burde været lige glad og godt tilfreds med de ting, jeg allerede har opnået.

    SvarSlet
  2. Hvad!? Hvorfor skriver du om mig? ;-)
    (Altså lige bortset fra tøjstørrelsen, der her hedder L-XL og antallet af børn, der her er på 4. Nej vent, jeg får heller ikke grøntsagskasserne mere, Thi jeg er jo ikke længere så frelst...).

    Tak for supergode indlæg!

    SvarSlet
  3. Anne: Jo, du kan så! Og tak for det!

    Line: Fuck, det er jo det, jeg er med de måltidskasser - frelst. Også selvom vi udelukkende gør det for at slippe for at købe ind og finde på. Men åhhh det hele er økologisk og er bare SÅ lækkert. FRELST!
    Tak for supergode kommentarer!

    SvarSlet
  4. Hej Maria,
    I er jo en LEGO-familie :)
    (I gamle dage var der altid en far, en mor, og en dreng og en pige i Lego-æskerne, når man købte én af de store...Standardfamilie. Hverken mere eller mindre)

    Sådan en familie er jeg selv vokset op i og ved du hvad - det er fandme slet ikke så ringe endda!

    Jeg har fulgt din blog i noget tid og nu vil jeg fandme være fast læser. Fa'en stå i det.

    Kh Helle

    SvarSlet
  5. HellePelle: SKønt med en, der melder sig som fast læser. Så gider man godt lige at skrive lidt mere, når nogen giver udtryk for, at de faktisk læser det, man skriver!
    Ja, vi er en legofamilie, og jeg elsker det. Men jeg vil måske heller være playmobil, for de kan tage deres hår af. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Kh Maria

    SvarSlet
  6. Jeg troede bare, at det var sådan en feature alle kvinder var født med. Jeg kan tage fejl, men det lyder skræmmende bekendt.

    SvarSlet
  7. Tine: Det glæder mig at høre, at andre også har det sådan - jeg hader mig selv lidt for det og troede som sædvanlig, at jeg var buhuuu meget dårligere end alle andre. Feature - sådan vil jeg bestemt beskrive det fremover!

    SvarSlet