10. aug. 2011

Maskinrummet goes krea: Gæt et dyr

I går, da jeg kom ned på fritidshjemmet, var J ikke ved bordfodboldboret. Han legede heller ikke fange ude på legepladsen eller sad og stirrede på en computerskærm.
Næh, han sad helt stille sammen med en pædagog på krea-etagen og syede på en kanin til lille M.
Han syede med nogle sting, jeg aldrig havde set før, men det siger heller ikke så meget.

Da vi kom hjem kiggede vi i gammelt stof fra de gange, jeg har fået en hjerneblødning og har syet et grimt monstrum af en sengerand eller noget betræk, der lyser langt væk af svedige og hidsige hænder.
Jeg kommer fra et hjem med symaskine, og min mor kan sy alt. Alt.
Jeg fik også en gang en.
Den står bare i skammekrogen på loftet, fordi jeg hader den så meget, at jeg får hjertebanken, mens jeg skriver det her.
Hvorfor, hvorfor skal den lort der bor nede ved undertråden altid sidde og hive i tråden og binde knuder, så stoffet sætter sig fast og går i stykker? (Tæller til ti indvendigt.)

Heldigvis klarer vi os fint uden den latterlige sykælling.
Vi tog et af J's mindste sovedyr og pressede det hårdt ned på et stykke pap, så vi kunne tegne udenom, tjek, klippe stoffet, tjek.
J lærte mig de der sting, som var sådan noget med ned og op gennem en løkke.
Så skiftedes vi.
Han var meget grundig og satte stingene meget tæt. Nej lidt længere væk, sagde jeg, så det ikke tog så lang tid. Nu ligger det sådan, at når jeg laver håndarbejde, så arbejder jeg efter devisen: spring over, hvor gærdet er lavest. Det var nøjagtig det trick, jeg prøvede at lære J. (Også fordi,  vi lige er gået i gang med Mad Men 4)
Det resulterede i, at da vi skulle vende kræet, var der gabende huller hele vejen rundt, spasserMaria, og jeg måtte sidde og sy grimme små sting oven i de andre, mens den bitch til sytråd lavede knuder på sig selv.
Men vi blev færdige, og resultatet er her.
J siger, at den hedder Tykke Svin, men bare rolig, jeg  har sagt, at det ikke holder ude i virkeligheden.

Gæt et dyr!




OPDATERING: Der er kommet mange gode bud: gris, kat, kanin, kat, der er kørt over, tykt egern, skildpadde, skildpadde med stomi, fisk, der står på hovedet, pikachu (pik atju?) Ib og frø.

Jeg tillader mig hermed at afsløre: Det er en skildpadde. Det var meningen, at den store pølse skulle være et hoved. Pludselig kunne vi kun se to ben, men det er fordi de der hjørner åbenbart også tæller som ben. Den lille tap (uh jeg elsker det ord) er da skildpaddens hale. Der kan være noget rigtigt i det med stomi, for vi klemte godt nok hårdt, da originalen skulle aftegnes.Måske smadrede vi dens tarmsystem fuldstændigt, og det er så det man ser effekten af her på kopien. 
Tak for alle de gode bud!

20 kommentarer:

  1. Anonym8/11/2011

    Kanin!
    -Stine

    SvarSlet
  2. Jeg er helt overbevist om at dette er en Ib!!
    Min datter har syet en lignende til sin søster og den hedder Ib!! :O)
    Og dette navn skal endelig ikke misforstås, for deres højtelskede morfar hed Ib!! :O)
    Han var også sådan lidt "skæv" og havde altid et sjovt og anderledes syn på verden omkring ham.

    SvarSlet
  3. Anonym8/11/2011

    Hold nu kæft den er sød!
    Tydeligvis en Tykke Svin!!!

    Katrine S

    SvarSlet
  4. Pikachu? (eller hvordan man nu staver det). Men ja - Kanin - den er nuttet :O)

    SvarSlet
  5. Hvis man nu flipper den 90 grader mod uret, så er det da et tykt lille egern. Eller en bæver. Noget i den stil. En graver af en art, med en tyk hale..
    Et egern kan godt hedde Tykke Svin.

    SvarSlet
  6. Gode bud, gode bud. Der er ingen af jer, der har gættet rigtigt endnu, selvom jeg næsten ville ønske, at det var Kath. Tænk at sy et lille tykt egern! Det gør vi i aften.
    Og senere afslører jeg det rigtige dyr! Er I ikke spændte?

    SvarSlet
  7. Skildpadde- klart (?!?) den er i hvert fald skide sød-uanset!

    SvarSlet
  8. jeg ser en frø.

    SvarSlet
  9. Skildpadde. Med stomi.

    SvarSlet
  10. Det er da en kat.

    SvarSlet
  11. Det er da en kat der er kørt over? ;-)

    SvarSlet
  12. Sønnen ( 5 år) ved min side mener det er en GRIS!

    Ældstedatteren (på 7 år) mener vi skal flippe billedet og så ligner det er FISK . den lange dims de andre gætter er egernhalen, er fiskens hale...dvs på dit billede står fisken på hovedet med åben mund..

    er spændt på resultatet!

    SvarSlet
  13. Jubiiii - I was right! Dagens succes-oplevelse uden sammenligning!

    SvarSlet
  14. Havde så ikke lige gennemskuet, at det var en skalpacka (hedder det vist på færøsk... eller Islandsk :D ) men flot lavet ;)
    Og fra en ny Mad Men seer(inde - er det overhovedet et ord?) kan jeg godt forstå, det skulle gå lidt stærkt. Er kun lige blevet færdig med 1. sæson, men kan da bare slet ikke vente på at modtage sæson 2-4 med posten i morgen. Gotta love it!!

    SvarSlet
  15. Hahah skildpadde med stomi...fandme sjovt. Nåhm, jeg synes den er flot. Bare.

    SvarSlet
  16. Anonym8/11/2011

    fantastisk!

    Vi så Mad Men 4 ALT for hurtigt... så nu må vi vente så lang tid på sæson 5.... øv...

    KatrineS

    SvarSlet
  17. Jeg føler mig så fantastisk godt underholdt af dine eventyr udi syningens uforståelige univers, at jeg er nødt til at blive fast læser... Jeg ville i øvrigt have skudt på en blob, (de er nemlig altid blå)

    SvarSlet
  18. Sofie: Dejlig kommentar at vågne op til! Og velkommen som fast læser! Kh Maria

    SvarSlet
  19. Åh, hvor jeg forstår dig - jeg har taget flere tilløb til at lære at sy, men i min familie springer tingene åbenbart en generation over. Min mormor kunne både bage og sy. Min mor er sej til at sy, men jeg er bare bedst til at bage småkager.

    Og som barn fik jeg en skildpadde, som min storebror havde syet til mig. Af uransaglige årsager døbte jeg en Frikadellen - hvad hjertet er fuldt af...

    SvarSlet
  20. Margit9/15/2011

    Åh nej - sidder og må tørre tårer af øjenkrogen igen. For satan det er sjovt.
    Og den der lille lort der fucker undertråden op. Kender det godt - det hjælper hvis man vender tråden - tror jeg.

    SvarSlet