17. aug. 2011

Så har man et skolebarn

Det var en ny slags smil, J havde på sin mund i morges, da han gik ned af trappen i ny hættetrøje og spritny blå Jeva. Sådan et lidt strammere mere voksent smil, blandet med stolthed.
Og jeg blev selvfølgelig tudagtig i gymnastiksalen, hvor inspektøren stod foran en fane og talte store ord om skolen, og husk nu at være en god ven. Og da børnene en efter en blev kaldt op og stolte marcherede hen til læreren. Jeg svømmede helt hen i den her helt rørte og højtidelige stemning.
Indtil J gav mig en albue i siden og viste mig en gigantisk neongrøn bussemand, der sad på spidsen af hans pegefinger. Så måtte jeg rode i tasken, og jeg er jo som nævnt ikke den, der lige har en lommelet, så det blev et gammelt stykke tyggegummipapir, der måtte få æren af at svøbe den lille vamle satan.
Js smil vil stå som et lysende minde fra denne store dag - men det vil den lille klammert desværre også.

Da børnene var gået op i klasserne, skulle alle forældrene op på læreværelset. Vi vil gerne bede jer om at være kreative og lave ting, der hører til i og omkring et vandhul. Jeg fik akut flash back til folkeskolesproget. Det er fanme syret, at det er det, han skal de næste ti år.
Vi gik fuldstændig amok og lavede det sejeste vandhul ved vores bord.
Jeg savner at have formning. De der små fedtede sakse og limstifter. Og glanspapir.
M klippede i en bog, det ikke var meningen, man skulle klippe i, så vi skjulte det for læreren.
Vi blev også stikfornærmede, da vores vandhul kom op til a-klassen i stedet for J's b-klasse.

Bagefter tog vi i biffen.
Og det er lige gået op for mig, at han for fanden jo også skal i skole i morgen og vi skal til at være mega ordentlige og holde øje med alt muligt.
Gulp.

3 kommentarer:

  1. Så var der lissom også noget for de voksne! WAUW!

    SvarSlet
  2. Åh hvor jeg nyder alle disse første-skoledag beretninger, det har flydt med i blogland i denne uge. Det er sgu pissestort, når ens unge starter i skole.
    Den ene gang jeg har startet 1.klasse er også den første skoledag i mit lærerliv, hvor jeg havde allerflest sommerfugle i maven. Ikke over de små søde børn, jeg skulle give en dejlig oplevelse, men over deres forældre, som lige meget om jeg gjorde det godt, skidt eller midtimellem, ville have en mening om dagen og ikke mindst om mig :) Tænk, at jeg er med på billeder i helt tilfældige menneskers familiealbum - Seee det her fra fra lille Orlas første skoledag og ja, det er læreren hende der den tykke med det kixede hår, der står omme bagved :)

    Nå, men dejligt at din søn er kommet godt fra start.

    SvarSlet
  3. Katrine: Ja, som så kunne få lov til at være lidt som børn igen. Jeg må indrømme, at jeg savner folkeskolen lidt. Bare ikke de der temaer, man havde i månedsvis om f.eks. apartheid.

    Helle: Ja, det er virkelig stort. Min mor er pensioneret børnehaveklasselærer, og hun har altid hadet første skoledag som pesten. Det der med forældrene, der stirrede og vurderede og endda fotograferede og filmede. Det tænkte jeg på, at Js nye lærer stod der med røde plamager på halsen. Jeg gjorde mig umage med at smile ekstremt imødekommende og nikke forstående, hver gang hun sagde noget. Dagen efter var hun helt anderledes rolig.
    Forældreøjne må stresse ret meget sommetider, når man er lærer!

    SvarSlet