1. sep. 2011

Fire vigtige opdagelser

1) Man kan have spat i panden. Det er rigtigt. Det har jeg haft hele dagen. Jeg har det også lige nu. Så meget, at jeg har lyst til at smække mig selv en ordentlig en med noget hårdt og spidst.

2) Jeg er begyndt at kalde M for MIN MAND. Det er han ikke.  Men jeg synes, jeg lyder så lille eller skilt, når jeg siger MIN KÆRESTE til andre. Og i forvejen tror folk, at J ikke er mit barn, fordi han er familiens hvide barn.
Min mand!
Det er til gengæld så voksent, at jeg fniser, når jeg siger det.
Skal jeg så sige min samlever?
Det er jo for fanden lige så usexet som 'samleje.'

3) Min røv er væk.
I gymnasiet var jeg hende med den lækre røv. Ikke at jeg var glad for det stempel. Jeg ville hellere være hende den kloge. Men det betød dog, at den var der. Nu er den væk. Og det er ikke fordi, jeg tabte mig under og efter mine to graviditeter. Så det fedt, der før var min røv, må ligesom være et andet sted. Nu er det, jeg ikke kan fjerne billedet af mine gamle baller, der har fået et ordentligt tryk 16 ind i min krop og så hænger og skvulper rundt om mine knogler derinde. Eller også er det dem, der er flyttet permanent ind på min mave.
I begge tilfælde: Tak!

4) Det er ikke en skrøne, at Vesterbrobørn er handicappede, når det gælder natur. Jeg har ellers gjort mit for at styrke mine ud i jord- og insektpilleri.
Men: I dag spiste lille M et giftigt bær, og J hang og dinglede i en kæmpe gren, der så brækkede af det stakkels tynde træ.
Møgunger.
Jeg ruller dem i jord og biller en af dagene.

9 kommentarer:

  1. Alt i alt går det jo fint :)

    SvarSlet
  2. UR: Ja det gør da så. Heldigvis.

    SvarSlet
  3. Kan du ikke kalde M for din elsker?

    SvarSlet
  4. Jo, det kunne være festligt :-) Jeg skal lige tjekke datoen med min elsker. Min elsker får først fri kl 16, det min elsker, der henter børn i dag. Jeg ved det ikke. Jeg får lidt fnisen der også, kan jeg mærke. Men godt bud!

    SvarSlet
  5. Jeg kalder stadigvæk mit hjemmedyr for kæreste, selvom han lovformligt er blevet min mand. Jeg syntes, det lyder SÅ gammelt at sige mand. Kan slet, slet ikke identificere mig med det.

    SvarSlet
  6. Hmmm...der fik du en halv kommentar. Har du nogensinde fået det før? I særdeleshed en, hvor det er midten, der mangler. Rimelig fancy, sys jeg selv. Nåmen.....jeg synes bare mand, lyder SÅ gammelt. Synes vi damer mangler en pendant til kranen.

    SvarSlet
  7. Nu gør den det igen. Hjælp!

    SvarSlet
  8. Tine: JA! Jeg har prøvet det så mange gange før!!Jeg ved fanme ikke, hvad der foregår. Det varer ikke længe, før min tålmodighed med blogger er udrendt!

    Nu prøver jeg at sætte dine kommentarer ind her. Men jeg vil godt vædde med, at blogger fucker igen. JA, jeg er hidsig!

    Tine skrev:
    Jeg kalder stadig mit hjemmedyr for kæreste, selvom han lovformeligt er blevet min mand. Jeg synes, det lyder SÅ gammelt at sige mnad. Kan slet, slet ikke identificere mig med det.

    Hmmm......der fik du en halv kommentar. Har du nogensinde fået det før? I særdeleshed en, hvor det er midten, der mangler. Rimelig fancy, sys jeg slev, Nåmen.....jeg synes bare mand, lyder SÅ gammelt. Synes vi damer mangler en pendant til kranen.

    SvarSlet
  9. Ej, for helvede. Jeg kopierede den endda over i notesblokken først og alt muligt. Lige om lidt sætter jeg min pegefinger ind i ventilatoren i arrigskab!

    SvarSlet