20. sep. 2011

Hemmeligt kældermøde

Direktørbilen og jeg har været på farten igen. Denne gang med The National som sound track. På et tidspunkt sang Matt Berninger med sin sprøde stemme: Sorry I missed you, I had a secret meeting in the basement of my brain.
Det var netop sådan en møde, jeg holdt i løbet af de 200 km, jeg kørte.
Ikke sådan åhh jeg er nede i min underbevidsthed og gnatte lidt rundt. Nej, det er mere sådan en kælder, som man ser i amerikanske highscool-film. Sådan en med en gammel slidt sofa, man sidder og wanker i og ser baseball og snakker om baser på flere niveauer. Hvis man så skræller alt andet end sofaen væk, har man min hjerne-kælder.
Her kommer nogle af møderesultaterne:

1) To bittesmå helt ens grå lastbiler fik mig til at grine så meget, at jeg var lige ved at køre mod Odense i stedet for mod Gedser. Hvorfor er det sjovt i sig selv at se to helt ens ting? Jeg hader jo symmetri, så hvorfor ser det så hyggeligt-fjollet ud, når man ser to ens mennesker? De to lastbiler så så emsigt bestemte ud, og det faldt helt til jorden, når de var to. Á la Dupont og Dupont.

2) HAHAHAHA Ornebjerg. Og Fæby. Der kan man da ikke bo.

3) Jeg har et rystet billede af min søn som person. Hvor længe bliver det ved? Til han er 25? Den ene dag siger han, at han gerne vil have Bertram med hjem at lege, for han har bare lyst til at kramme ham hele tiden. Nååååh tænker man så. Næste dag siger han med fasthed i stemmen, at han har fortrudt at han sagde ja til at blive venner med Kamille. For hun siger SHHHHHH på en irriterende rytmisk måde og råber HEJ til ham, når han leger fange, og så bliver han så forskrækket, at han bliver fanget med det samme. Du er ikke så large, tænker man så. Hvem er han?

4) Og hvad fanden gør man, når pædagogen på fritidshjemmet hiver en til side og siger, at J godt nok er meget perfektionistisk, når han laver noget kreativt. Han bliver ked af det og synes, det er grimt. Hvad gør man, når man også selv altid har været sådan? Køber man sig så til en konsulent med facit på, hvordan man hjælper ham i en anden retning? Jeg er blank. Det jeg troede, jeg gjorde for at gøre ham anderledes end mig selv, har åbenbart ikke virket.

5) Det må være et virkelig stressende job at stå i sin neongule kedeldragt midt på motorvejen og vide, at hvis du træder bare et skidt baglæns er du færdig. Mon sådan nogen ofte går ned med stres? Jeg ville dø på førstedagen.

6) Shit hvor er der mange tal og statistikker og præcisionskrav på et laboratorie. Jeg ville ødelægge det hele og bagefter dø. På førstedagen.

7) Everything I remember, I remember wrong, synger Matt. Shit. Hvad hvis jeg også gør det. Hvad hvis jeg slet ikke er den, jeg fortæller mig selv, at jeg er? Hvad hvis jeg husker alle de historier, der netop skiller sig ud fra det normale, og jeg i virkeligheden er på en hel anden måde?

8) Hvor er der mange nye og fancy biler, hvis kølerdims ligner en bred og arrogant mund med helt hvide tænder. Jeg kan bedre lide de lidt nørdede typer, der ser ud som om, de har for kort pandehår eller skeler lidt.

6 kommentarer:

  1. Anonym9/20/2011

    Genialt!

    SvarSlet
  2. Meget kan man sige om dig, Maria, men din fantasi, den fejler sgu ikke noget :)

    Herligt, velskrevet indlæg!

    Punkt 5 tænker jeg også over, hvergang jeg ser sådan en gul mand på motorvejen!

    SvarSlet
  3. jeg synes du har en yderst interessant kælderhjerne...gad godt sidde der og stene en dags tid eller to.

    SvarSlet
  4. også mig. Med uldne sokker og et strikket tæppe ville jeg krybe hen i den ene ende af din kælder hjerne-sofa, og betragte tankerne der drønede igennem...
    og punkt 5!!! ja puhaaaaa, og desværre, man hører om dem der træder baglæns...

    SvarSlet
  5. Anonym9/22/2011

    Gad vide om der stod en gigantisk gris med et iøjenfaldende lyserødt klokkespil på en bakke dengang man skulle give byen et navn (?) Mennesker hædrer de mærkeligste ting - tænk f.eks. også på Svendborg!

    SvarSlet