12. sep. 2011

Kroppen husker

Gu gør den da ej. Min gør ikke i hvert fald. Jeg er 35 år, og min krop gør de samme lamme ting hver evig eneste dag. En ting er, at jeg er født klodset , men hvorfor lærer min krop ikke af smerte?

Jeg sætter et kryds i kalenderen den dag, jeg rammer alle døråbninger. Hver dag får jeg smadret min skulder og ridset min arm, fordi jeg går ind i dørkarme alle steder.  En ting er derhjemme. Men hvilket akavet fjæs sætter man op, når det sker på arbejdet eller hjemme hos andre? Jeg har også altid det samme runde blå mærke på overarmen, fordi jeg går ind i dørhåndtag. Hver gang, vi spiser aftensmad sker det mindst en gang, at hele familien farer op i chok, fordi jeg knalder glasset ned i tallerkenen i stedet for at stille det værdigt og  normalt på bordet. Det sker heller ikke sjældent, at jeg rammer ved siden af min mund, så det er min læbe, hage eller kind, der må tage imod gaflens spidshed. Når jeg skal bære J på lokum om aftenen får jeg smadret hans ben og hoved ind i temmelig mange forhindringer undervejs. Og jeg har mange gange ved et uheld slået lille M med en gaffel i panden, fordi jeg lige vupti har skåret hendes mad i stykker og så videre til det næste.

Min krop husker ikke en skid.
Og jeg ville faktisk ønske, at jeg havde en diagnose og et selvlysende armbind, så jeg fik lidt line og hensyn i dagligdagen. Og færre medlidende blikke.
Kan man være ting-blind? Proportionsforstyrret? Kan ens krop være isoleret retarderet? Jeg synes ikke den lever op til de høje standarder, jeg ellers sætter. Den slasker efter mig som en åndssvag.
Måske skal man faktisk ikke lade sig registrere som fysisk udfordret hos kommunen, for hvad hvis de tvinger mig til at gå med faldhjelm? Eller tvangsfjerner mine børn på grund af hudafskrabninger og buler, jeg er skyld i?
Nej, jeg må fortsætte med at lide i stilhed og være til fare for mig selv og mine omgivelser.
Godt bloggen er anonym.

14 kommentarer:

  1. måske er du røget ud af hakket?! altså... hvis nu vi forestiller os, at man har sådan en rille man normalt skal køre i for at ramme døråbninger og munde og bordplader... så er du måske lige blevet rystet lidt for meget til venstre, så du nu kører en halv mm udenfor hakket...

    Måske skal du prøve at hoppe meget... eller flyve en tur med mange lufthuller?
    Ja, jeg ved faktisk ikke hvad man gør hvis man ryger ud af rillen... måske skal du bare sådan VIRKELIG for alvor gå HÅRDT ind i en dørkarm så den skubber dig tilbage i rillen igen?
    Måske EJER du slet ikke sådan en rille?

    SvarSlet
  2. Der var en, der sagde til mig, at jeg var en tumler-fumler eller ligefrem højre-venstre konfus. Den forklaring har jeg godtaget. I mit voksenliv er det alligevel også sjældent, at jeg har haft behov for at gribe en bold, så det går...

    SvarSlet
  3. Jeg har det også med at være en anelse uheldig i den retning. Jeg har fået at vide af skeleterapeut og optiker, at det skyldes min skjulte skelen. Man kan ikke umiddelbart se, at jeg er skeløjet, men tilsyneladende gør det, at min hjerne skal bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på bare at holde mig oprejst - deraf den til tider manglende koordination i forhold til omgivelserne.
    Det lyder muligvis lidt underligt, men jeg har godtaget forklaringen - det er jo meget rart, at det ikke er min egen skyld.

    SvarSlet
  4. Cecilie9/12/2011

    er meget glad for at jeg ikke er alene. Jeg er helt flov på mine forældres vegne, for det må se ud som om det har opdraget mig virkeligt dårligt. "Har hun ikke kravlet?", "har hun ikke lært at spise med kniv og gaffel".

    Jeg tror i øvrigt man kan være disponeret for de der blå mærker. FEDT at være disponeret OG klodset. Kender I det med, at man har flere mærker på kroppen og ikke en gang kan huske, hvor de kommer fra?

    SvarSlet
  5. nåååhr, du må da være bittelille, når du kan få blå mærker på OVERarmen af at gå ind i dørhåndtag.........:-))

    SvarSlet
  6. Katrine: Det tror jeg sgu, jeg prøver. At volde mig selv ud af hak. Det lyder som noget, der nemt kunne ske i mit liv. Ja, Maria, du er den eneste i hele verden, der faktisk er gået i hak.

    Anne: Konfus - den diagnose hopper jeg med på. Vi burde måske lave en forening, så vi kan få sat fokus på, hvor svært det er at være os?

    Iben: Årh, det kunne også være story of my life. Skjult skelen. Sådan noget absurd noget, man kun opdager ved et tilfælde. Er lidt misundelig på, at du har en diagnose at skyde skylden på!

    Cecilie: Ja, jeg er bestemt disponeret for blå mærker oven i. Jeg kan historien om 2 procent af mine blå mærker. Mine far bildte mig en gang ind, at jeg var en ottendedel mongol. Jeg tror faktisk lidt på det stadig.

    Sus: ja, nu du siger det. Jeg blev også kald Maria-Myre i min skoletid. 165 er jo ikke alverden. Eller også har vi bare højere døre, end de fleste :-) Nu er jeg endnu mere mystificeret over min krops (u)formåen.

    SvarSlet
  7. Jeg tror snarere at det handler om manglende koncentration på det du er igang med. Og hastværk.. ;O) Og hastværk..;O)

    SvarSlet
  8. Ups.. gentog lige mig selv et par gange..;D Der var jeg vist heller ikke tilstrækkeligt tilstede..;D

    SvarSlet
  9. Hehe, det lyder nu klumset på en sådan lidt hovsa-nuttet måde :O) Jeg synes det godt kan være lidt charmerende når folk fjumser rundt. Måske håber jeg i virkeligheden bare at det er det. Sådan at det ikke KUN er kikset hver gang mine ærmer hænger fast i et dørhåndtag eller forstuver en ankel ved at hoppe over en 5 cm høj sten.

    SvarSlet
  10. Selvom man som lægperson skal være varsom med at smide om sig med diagnoser baseret på et blogindlæg, så vil jeg nu alligevel pippe op om, at det lyder som om at du har manglende samsyn og dermed manglende dybdesyn - som igen giver dårlig koordineringsevne.

    Jeg har mange af de samme problemer og det var meget sent i livet at jeg fandt ud af årsagen til det.

    Hvis du ikke kan se 3D-film eller 3D-mønstrene i de der prikkede billeder der var så moderne engang, så har du sandsynligvis et samsynsproblem.

    Hvis du virkelig vil i bund med det, vil jeg foreslå at du får tjekket dine øjne, om ikke andet så for at få udelukket samsynsproblematikken.

    SvarSlet
  11. Vil bare lige sige at jeg konsekvent sender bestik af helvede til, når jeg er ude og spise fint...
    Og til at toppe det af, får jeg så altid også noget galt i halsen på restaurant med munden fuld af et eller andet.. Men derhjemme spiser jeg pænt.

    SvarSlet
  12. Der er en mening med det hele, du! Det er ligesom i den der film "Signs" med alle vandglassene hende pigen stiller rundt omkring. Mmm..din klodsethed kommer en dag til at redde verden fra aliens!!

    SvarSlet
  13. det skulle da være hvis den gaffel jeg sender af gerate over skulderen på mig selv lander I HJERTET på den alien... men det er da også sandsynligt... Eller det jeg tilfældigvis har i munden når jeg får noget galt i halsen er som SYRE på aliens... som jeg jo så kommer til at sprutte ud over det hele på den... Igen; could happen...

    SvarSlet
  14. Vi er vist nogen, der skal igennem en form for udredning eller adfærdsterapi. Jeg varmer mig lidt ved tanken om, at jeg kan sige til andre, at jeg faktisk mangler SAMSYN. Tror desværre, at det er 'balance', der rammer mest plet. Stopdetdog: jeg går aldrig på restaurant med dig, vi bliver jo bortvist efter tre minutter!

    SvarSlet