21. sep. 2011

Så er det nu, Per

Jeg er ikke klar til at falde ned i efterårsdepressionen mørke, fedtede dyb endnu.
Men noget tyder på, at jeg desværre allerede hænger og steger over novembers sagte ild.

Jeg har spat i rygraden. Sikkert tegn.
Jeg så The Proposal i går aftes og drak te og havde et tykt tæppe på. Sikkert tegn.
Jeg bliver overrasket, når folk siger, at jeg er dygtig eller sød. Sikkert tegn.

I mellemtiden kan jeg hygge mig med, at min søn er kommet i en slags pubertet. Forleden hørte jeg ham sige til sin ven ude på toilettet: "Det er lidt mærkeligt, når vi skal i bad efter idræt og se hinandens numser og dillere. Men jeg vil gerne se pigernes numser. Og deres tissekoner."
En time efter hoppede han op og ned i raseri, fordi han ikke måtte sove i badekarret.
Jesus.

Jeg drømmer om voldtægter, mord og gamle glemte buskadser fra min barndom. Sikkert tegn.
Jeg tror snart, jeg tænder min dyre lampe med falsk sollys og navnet Per skrevet hen over sin lille nuttede skærm. Han skal lyse mig direkte ind i fjæset og bremse mig, før jeg rammer dybet som en slasket klarklud.
Og så vil jeg tælle dage, til vi tager en uge til Sydspanien.
26

3 kommentarer:

  1. Skønt indlæg - hvert alderstrin ved ungerne har sq sin charme!! Lige nu har vi vores egen lille "Bestemmerheks" på 1½ år der selv mener hun kan klare hele verden og lidt til, bliver eddike sur hvis man vil hjælpe, og vil ikke dele sin mor...med nogen!!
    Midtermanden på snart 6 synes alt og alle er åndsvagt, fodbold om torsdagen er sygt og piger er ulækre, men han elsker stadig pandekager og at putte ved far når der er disneyshow, ældstedatteren på 7½ synes Jonathan fra klassen er den mest fantastiske og søde og pæne og sjove og rare og dejligste og og og, og træner i øjeblikket i at holde orden på sit værelse og rydde op...hele tiden! - for kan man holde orden der´må man ønske sig et marsvin til jul! ;)

    SvarSlet
  2. Hejsa
    Har nomineret dig til en blog-award. Er ikke sikker på at jeg har gjort det rigtigt, men jeg krydser fingre. :O)
    http://lotteriets-tanker.blogspot.com/2011/09/blog-award.html

    Lotte :O)

    SvarSlet
  3. Hej Lotte
    Tusind tak for den og din søde beskrivelse på din blog.
    Maria

    SvarSlet