26. sep. 2011

Tog og herninge dage

Overfor mig sidder en mand, der stirrer på mig med det ene øje, selvom han sover. Måske laver jeg affe-fjæs lige om lidt for at se, om øjet er dødt eller hvad.
Uhhh nu kommer slikvognen. Jeg klapper spændt i hænderne, indvendigt. Køber en daim.
”Er det en halvtredser, du skal have for den?” spørger jeg den høje og kiksede steward og får resten af det fremmede selskab til at grine på den der måde, ahahaha vi har noget til fælles, bare fordi vi kører i tog sammen. Ahahaha, ja åhhhh ha.
Jeg er så tog-kæk.
Hvorfor fanden kommer jeg altid til at hoste af daim?
Nu stirrer øjet igen.
Nej, nu er han vågen.
Han spørger til min computer og noget med noget virusprogram. Jeg siger, at det hedder Red Bull. Senere opdager jeg, at det hedder Bull Guard.
Sikke et enfoldigt menneske, tænker han måske og fortæller vidt og bredt om det stakkels høneagtige kvindefæ.

Vidt og bredt. Som dengang jeg fortalte alle, jeg mødte, om den togtur, hvor jeg sad ved siden af en spastisk udfodret kvinde, der strikkede hurtigere end alle.
Det er da imponerende.

Nu er mine venner gået.
Ja ahahaha, nu kan du rigtig brede dig, og hav en fortsat god tur.
Der sidder nogle nye nu.
Den ene har vokuhela og lædervest på. Der hænger en lille fjer i hans vest. Men hvorfor?
Bon Iver synger for mig. Så længe det varer, for batteriet dør snart.
Jeg beholder høretelefonerne i alligevel. For jeg gider ikke mere togsnak i dag, og jeg tør ikke falde i søvn og havne i Thisted, når jeg kun skal til Herning.
Rædsel i mine tarme.
Hvad hvis jeg glemmer at stå af?
Ipod død, intet net. Jeg kan ikke lide det her.
Jeg skriver smser til næsten alle jeg kender og beder dem i desperation om at skrive noget sjovt. Der kommer ikke meget.
Men en kan jeg altid regne med.
Min søster.
Har du gjort en god herning i dag?, spørger hun f.eks.
Jeg har kastet en herning og slået en sekser.
Jeg elsker enherninger.
Det redder min aften og gør mig mindre bange i det landskab af blomster, jeg finder på Herning Gågade og som er mit værelse for natten.
Og I må se gardinet.
Jeg synes, vi sammen skal dvæle ved det smukke tekstil.
Så har jeg også gjort en god herning i dag.










4 kommentarer:

  1. Ej så dejligt at jeg ikke er den eneste der blive ramt af: 'Nu laver jeg lidt dyster og inderlig litteratur ala Helle Helle på min togtur.'

    Jeg plejer at sms'e min veninder Frk. Kultur, som er vildt god til at svarer på de klamme togostemads-sidermænd jeg er altid får.

    SvarSlet
  2. nææææh... knitrer det? Gardinet!

    SvarSlet
  3. Oh, Herning. Endnu mere Oh, toget til Herning. Altid huske sine livliner, chokolade, sms-folk og oplader, men kun hvis man tør række over folk for at nå stikket.

    (Overlevede du gardinet? Det ser ud som noget, man har lyst til at holde et vågent øje på)

    SvarSlet
  4. Fru F: Ja, man bliver sgu så højstemt af DSB og ildelugtende medpassagerer! :-)

    Katrine: Hvis jeg skal være ærlig, turde jeg ikke røre ved det. Jeg tror, det var mere fedtet end knitrende....

    Skyggesiden: Ja, jeg fik mig en lærestreg ved at være utjekket. Føj. Ja, jeg overlevede gardinet, det plettede gulvtæppe, ternede kradse-stole og vamle blomsterbilleder på væggene. Men også kun lige!

    SvarSlet