30. sep. 2011

Ud af brakvandet

Jeg har spat i hele kroppen nu. Ikke kun panden og rygraden. Og jeg har fundet ud af, at det er krisen der kradser. Livskrisen.
Der skal ske noget.
Nu har jeg fået de børn, jeg gerne vil have, så jeg får ikke mere action den vej. Jeg har min familie. Min uddannelse er færdig. Jeg har et job. Lig med stilstand. Brakvand.
Det kradser og klør i hele kroppen på mig.
Er det her, mænd plejer at finde en yngre damemodel eller købe en ferrari?
Nå, men jeg gider ikke gå fra min kæreste, det er han alt for enestående og fantastisk til.
Jeg har ikke råd til en ferrari - og er heller ikke interesseret i at såre direktørbilen.
Jeg kan ikke bare skride og tage ud i verden med rygsæk, selvom jeg har lidt lyst til det.
Hvad gør man så?
Jeg ved ikke, hvad man gør.
Men jeg har besluttet mig for at løbe en halvmaraton til foråret.
Og jeg får hjertebanken ved tanken.
Så lidt skal der åbenbart alligevel til.
Jeg ville have grinet mig selv hånligt op i ansigtet, hvis jeg havde hørt  det for ti år siden.
Uhhhhh - gør noget ved dit liv, løb et løb.
Men jeg griner bare tilbage af Maria 25, for hun var sgu så weltschmertz-agtig. Du kunne have haft godt af lidt mere motion, min pige!
Nu skal gamle-Maria bare lige finde et løb, hun kan melde sig til.
Ellers løber jeg det bare for mig selv.
Engang i april.

Ps: det længste, jeg nogensinde har løbet er 10 km, og det har jeg kun gjort en gang. Jeg får syre i benene af at gå op på tredje, hvor mit kontor ligger. Lig med hjertebanken ved tanken om 21 komma et eller andet kilometer. 

11 kommentarer:

  1. Årh ja, mand! Jeg kommer og hepper!

    SvarSlet
  2. Det ser da ikke ud som om jeg sagde meget der...?

    Nåhm, det jeg sagde var: jeg kommer og hepper!!

    SvarSlet
  3. Jææææj - med flag? Og måske en gammel dansk? Tænker at man godt kan have brug for noget sprut undervejs og bagefter til ligesom at skabe balance i sit (ikkehelse-)image!

    SvarSlet
  4. flag, bannere, truthorn, kobjælder og the booze of your choice! Det er min røde ferrari; at blive the best damn hepper til dit ½-marathon.

    SvarSlet
  5. Du har ramt plet! Halvmaraton er tilsyneladende kvindernes svar på Ferrari og elskerinde...
    Jeg synes alle 30+ kvinder med de børn de vil have, mand, job, hus osv. efterhånden kaster sig ud i løbeprojekter...
    Jeg tror jeg ville gå efter ferrarien og elskerinden...
    Hvorfor er det kun kvinder der finder på at torturere sig selv når der skal ske noget nyt?
    ;)

    SvarSlet
  6. Måske fordi vi er omsorgsfulde nok til ikke at lade vores krise gå ud over andre? Hvilket de fleste mænd jo også er. Der er fanme også mange af dem på løbestierne! De løber nok bare maraton i stedet.

    SvarSlet
  7. de er da ude og støve en elskerinde op ;)

    SvarSlet
  8. Åh, gid jeg også gad. Ville have så godt af at få min røv ud og løbe igen. Tabte adskillige kg ved at træne til 10-km's løbet. Men det var så rædselsfuldt, jeg ikke kan forestille mig at jeg nogensinde skal gøre det igen. Sejt du gør det, gad virkelig godt jeg gad.

    SvarSlet
  9. Katrine: Ja måske. De svin tænker fanme med pikken :-)

    Maren: Gider og gider. Jeg går i gang på mandag og skal da lige love for, at det betyder, at jeg rigtig må slappe af op til. Og gøre ret så u-løbe-agtige ting. Jeg plejer at holde motionsaftaler med mig selv i ca. tre uger. Men når jeg nu skriver det herinde, at jeg vil gøre det, har jeg jo ligesom sat mig selv i en skruestik. Det motiverer mig heller ikke mindre, det du skriver med kiloerne! Juhu nu kommer jeg til at ligne mig selv som 18-årig med helt flad mave og faste lår. Jep, det gør jeg helt sikkert.

    SvarSlet
  10. jeg er egentlig bare skide misundelig på det der disciplin... det er der altså nogen der har glemt at give mig lidt af!

    SvarSlet
  11. SÅ meget enig - mit svar på før-midtvejskrisen (her tæt på 40) er at løbe, løbe løbe tror nok at min veninde har overtalt mig til halvmarathon nu på søndag efter mit 4. e-løb igår. Sejt? ja i hvert fald mere end at skride fra min mand og 2 unger for at tage til Thailand og feste og finde en ynger model, meeeeen kunne også godt tænke mig et udviklingsprojekt i stil med det du skriver, måske bare et fedt nyt job et eller andet med at redde verden eller....

    SvarSlet