28. okt. 2011

Men jeg er heller ikke medlem af folkekirken

Jeg er sådan et rart menneske. Sådan en, der altid smiler til folk, holder døre, lige flytter mig for den der barnevogn og i det hele taget bare er imødekommende og simpelthen så let at omgås.
Indtil det ikke bliver værdsat. Så falder hammeren åbenbart.
Jeg tog mig selv på fersk gerning i dag.
Ved båndet i Føtex fredag eftermiddag.
Min kurv var tung og fyldt med alt for mange og dyre ting. Jeg læssede den op på det der bræt og kom i mit tunge arbejde til at skubbe til en ung pige, der stod og fumlede med sin store taske.
UNDSKYLD sagde jeg og smilede IMØDEKOMMENDE.
Fordi jeg er sådan et rart menneske.
Hun kiggede olmt på mig.
Så var det jeg hørte mig selv sige: Eller du kan sådan set også bare flytte din store taske, sæk. Eller det sidste sagde jeg kun inde i hovedet.
Sådan lidt manisk.
Det ene øjeblik rar og undskyldende med opadvendte mundvige og så SLAM, bitsch, hvis du ikke synes, jeg er rar og nuttet, så er der ingen nåde.

Det smarte er, at jeg er bad cop/good cop i en og samme person.

Men det var vist ikke helt det Jæsus mente med vend den anden kind til, eller hvad det hedder.

4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Dem vi er venlige imod, skal da bare være venlige tilbage, ellers får de rabalderstræden at føle! Sådan er det. Og Mr. J sagde; hvis du får en sten på din ene sko, så vær glad for der kun var en, der kunne jo være både en sten og en hundelort!

    SvarSlet
  3. Stop volden, eller jeg smadrer dig??? :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har det på præcis samme måde!! Man skal være venlig, men ikke en dørmåtte!

    SvarSlet