25. okt. 2011

Så hellere lort

I søndags soppede J i Middelhavet, mens lille M råbte bar mumse bar mumse og smurte sig ind i sand.
Vi spiste aftensmad på vores terrasse med udsigt over bjerge og fine små huse.
Der stod en hvid hest i en lille indhegning oppe af en bjergside.
Det var helt poetisk og fik mig til at tænke på en af mine yndlingsforfattere, Per Petterson. Ud og stjæle heste. Og det fik mig så til at tænke på Håkan Nesser, der citerer samme bog i En fortælling om Hr. Roos. Den slugte jeg i Sydspanien. Jeg havde glemt, at han er en af de eneste krimiforfattere, der faktisk også skriver rigtig fint.

Den sidste nat blev jeg holdt vågen af en myg. En satans hurtig en, der ikke ville dø. Og så kom jeg til at tænke på noget.
Kaffe. I bøger.
Jeg havde netop læst Håkan Nesser færdig og evaluerede den for mig selv. Fin og underholdende, ikke særlig krimiagtig egentlig. Alt for meget kaffe.  Igen.

Så lavede vi en kop kaffe, hun drak en kop kaffe, skal vi ikke tage en kop kaffe, før vi beslutter os?

Det fik mig til at tænke på Stieg Larsson. Herre Jemini. Der kan man da tale om, at plottet var den (eneste) bærende bjælke.

Så greb hun om i tasken efter et æble, og så pløkkede hun sin far med et maskingevær. Så smurte han nogle madder og drak en kop kaffe.

Og Helle Helle gør det. Taler helt enormt meget om kaffe.
Hvorfor?

Det er jo tit i realistiske skildringer, så det skal vel være med til at skabe en hverdagsstemning. Gøre personerne menneskelige. Men det keder mig.

Måske er det bare mig. Jeg drikker en kop kaffe. Færdig. Gider ikke snakke om det. Jeg går på toilettet. Færdig. Gider ikke snakke om det. Konsistens. Status. Som visse andre, jeg omgiver mig med.

Jeg ville på den anden side synes, det var meget sjovt at læse toiletpassager i krimier og andre bøger.

Finn sad og pressede en noget genstridig lort ud, da det puslede ved døren.

Jannie havde ikke skidt hele dagen, og det var noget af en lettelse for hende, da hun endelig sad på tønden. Hun fik lidt lort på hånden, da hun tørrede sig. Ihhh, lærer jeg det da aldrig, tænkte hun og pumpede flydende sæbe ud over den mørke, fedtede hud.


Pia blev så bange, at hun var lige ved at skide lidt i bukserne. Det var også den mælk. Så pløkkede hun sin far.

Det er der da noget mere svung og finesse over!

18 kommentarer:

  1. skriver kraftedeme en toiletpassage i den roman, jeg sidder og nørkler over fra tid til anden. Og dedikerer den til dig!

    Velkommen hjem!

    SvarSlet
  2. det sandt... mere lort, mindre kaffe, tak!!

    SvarSlet
  3. Åh, det er godt at have dig tilbage! Uden at vide det gik jeg åbenbart og savnede et indlæg om lort.

    SvarSlet
  4. Jeg ser ofte kommentarer på blogs, hvor der takkes for dagens grin... Bevares, der skrives meget morsomt derude, men ligefrem sidde og grine af skærmen?
    Jeg trækker som regel på smilebåndet og giver det et mentalt thumbs up, og det er det... indtil lige nu! Højlydt latterudbrud herfra, til dels for dine lige-på formuleringer, men også for de mentale billeder af læsende mennesker der støder på en toiletpassage, der galoperede gennem hovedet...
    Tak for dagens grin!!

    SvarSlet
  5. Tak for et godt grin! Og for at give mig lyst til at læse Håkan Nesser. :)

    SvarSlet
  6. That's funny shit! Især når man, som jeg, hader krimier.

    /Betty

    SvarSlet
  7. Sad faktisk i dag og havde mange tanker omkring lort...blandt andet...men især omkring lort...og så kom indlægget - og så lige fra dig; fantastisk:-) Intet mindre...
    Kh. Malene

    SvarSlet
  8. Åh, Maria, hvor har jeg savnet dig! Klasse-indlæg, mand! Har lige som Ole skraldgrinet lige ind i skærmen; KÆFT nogle fede lokums-sekvenser. Hvem skulle have troet at lort var SÅ sjovt?!
    Velkommen hjem.

    Kh
    Lene K

    SvarSlet
  9. Jeg kan ikke lige huske hvilken en af bøgerne i serien det er, men Wallander får akut dårlig mave i en kælder i øst-europa og må skide i en papirkurv.

    SvarSlet
  10. Victoria10/26/2011

    Der er også noget om Frank og en kattebakke i Klovn. Skidt med det - der er bare noget over lort.

    SvarSlet
  11. HAHAHA.... Jeg ville helt klart overveje at begynde på krimilæsningen, hvis der var flere lokumsepisoder.

    SvarSlet
  12. Psul Austers "By af glas" har sådan en scene, lige i starten af bogen : )

    SvarSlet
  13. ... PAUL Auster, of course

    SvarSlet
  14. Hvorfor kan man ikke dele dine indlæg på facebook?
    Min ældste sidder og siger hun er tørstig, imens jeg læser om lort. Crap!

    SvarSlet
  15. Essie, jeg skal straks se, hvad jeg kan gøre. Jeg har selv droppet facebook, så jeg er helt tabt bag dansen. Skål til din datter. Bare det smager rent og klart og ikke af kloak.

    SvarSlet
  16. Prøv at læs 'Stormen i 99'. Den er fantastisk - OG har de passager du efterspørger.

    SvarSlet
  17. se de krimier ville jeg faktisk gide læse. Og Helle Helle er for meget kaffe for lidt bæ. Det er sgu realisme!

    SvarSlet