5. okt. 2011

Smart ass

- ja, det er mig selv, jeg snakker om.
Fordi jeg gjorde nar af de blødsødne, der jamrede over kastanjetræets fald.
Nu er det væk.
Der er kun lidt barkede rester tilbage i det lille mærkelige bur på den asfalterede Enghave Plads. Som et åbent sår.
Og da jeg havde afleveret J i skolen i morges, så jeg det for første gang.
Det giver da egentlig en ret god udsigt, tænkte jeg.
Men inden i var jeg lidt ved at græde.
Jeg savner det.
Det var vores årstidspejlemærke.

Engang lavede jeg en reportage om, at det skulle fældes. Jeg interviewede bumserne på pladsen. Eller jeg troede, det var bumser alle dem, der sad med øl. Jeg kom i snak med en maler, der hver dag tog hen og nød en øl på pladsen efter arbejde.
Han sagde, at træet var pladsens sjæl.
På stammen havde nogen malet et kvindeansigt.

Nej, men herregud.
Skyd mig.
Thi jeg er begyndt at se træer som mennesker og græde over deres død.
Godt, jeg hader dyr, for hvis vi fik et kræ, ville jeg sikkert også behandle det som et menneske.

RIP
Kastanjetræ

7 kommentarer:

  1. nåååårgh! *ae ae*

    SvarSlet
  2. Den går rent ind - selv hos smart asses!

    SvarSlet
  3. Marienade-Marie10/05/2011

    og her var jeg lige så glad fordi du, som jeg, ikke kunne se det helt vilde i at fælde et råddent træ.

    SvarSlet
  4. Marienade, jeg er fanme da også flov! Om ti år er det mig, der render rundt med bare patter, dyreører og ræveører og siger, at træerne skriger. Ligesom hende, man så på tv. Hvad skal jeg gøre?

    SvarSlet
  5. Jeg er enig med Marienade-Marie. Men måske er det fordi at jeg er bonde-jyde?? :O)
    Et råddent træ skal da fældes, så man kan plante et nyt i stedet!

    SvarSlet
  6. Ja, Lotte, gu skal det fældes. Det ser bare så trist ud nuuhuhuhuhuh waaah.

    SvarSlet
  7. Det ER da trist uanset hvad... jeg bliver altid vemodig når et træ skal fældes...

    Men træer er som mennesker, de dør også...

    Jeg synes ikke træer skal dø bare fordi de er i vejen... men hvis træet har vært sygt og råddent... jamen så må man engang imellem svinge en motorsav...

    SvarSlet