28. nov. 2011

Cut the rope Jack

Jeg måtte ikke få bipbipspil, da jeg var barn. Men det har egentlig heller aldrig interesseret mig specielt meget det der med spil. Jo. Da jeg studerede, havde jeg overtaget en gammel computer fra en ekskæreste. Der var et spil på, som jeg tror, var beregnet til 5-årige. Måske hed det Mother Goose. Det var noget med at gå rundt i en lille landsby og finde ting. Det gjorde jeg så somme tider temmelig meget for meget i stedet for at læse romaner og litteraturteori.

Jeg husker også noget med en kollektiv Tetris-forbandelse, jeg og mine gymnasieveninder engang havnede i. Til sidst havde vi spillet det så meget, at alt skulle passe sammen som Tetrisbrikker. Gulvbrædder, mennesker, ting i det hele taget. Jeg prøvede endda engang at sidde og skide og så tænke i, om Tetrispøllerne nu røg ned og passede som de skulle.
Jeg har ikke spillet siden.

Indtil for en uge siden.
Oh lord, jeg sidder i saksen.
Det er et spil, M har på sin Ipad.
Cut the rope, hedder det. Og jeg tror altså, at dem der har fundet på, var enormt skæve imens.
Det er de mest syrede ting, man skal.
En lille grøn frø sidder i en papkasse. Opgaven går ud på, at få en doughnut ned i gabet på ham. Og han bliver meget skuffet, når det ikke sker. Undervejs skal man skaffe tre stjerner. Den lyserøde doughnut hænger i et reb, som man skal skære over med fingeren. MEN på det helt rigtige tidspunkt. Der er både stød, edderkopper og metalspidser, der kan dræbe en undervejs, så man skal starte forfra. Men hvis man får dourgnutten ned i en sæbebobbel er det godt, så kan man puste den derhen, hvor den skal med en lille blå luftpumpe.

Lyder det ikke virkelig absurd?
Somme tider skal man være meget meget hurtig til at cutte rope og punktere bobler og puste i en ruf. Det er hylemorsomt og totalt øretæveindbydende, når det ikke lykkes.  Også fordi frøen bliver meget skuffet og siger triste lyde.
Lørdag og søndag vågnede jeg og tænkte CUT THE ROPE!! Nu!! Og spillede det i sengen, indtil ungerne moslede så meget, at det blev for svært.
Jeg overvejer at melde mig syg en dag for at kunne spille det otte timer i streg.





6 kommentarer:

  1. Det er sjovt. Jeg er sådan en der bliver hooked af alt på ingen ting. Desværre... også 7kabale.

    Men jeg prøvede at spille cut the rope og det fangede mig ikke. Jeg er en Angrybirds-kind of girl... (og alt der handler om at bytte juveler rundt så der kommer min. tre på række... og et spil der hedder Temple Run... og word feud... og tetris)

    SvarSlet
  2. Blev du virkelige ikke fanget af cut the rope? Det kan være, det er fordi, jeg ikke har erfaring, så min dømmekraft er som en 6årings.

    Jeg har ikke prøvet angrybirds, men M spiller det ret meget. Og noget med nogle zombier. Så får han smser med ting, han har vundet eller sådan noget. Han bliver snart 37.

    SvarSlet
  3. Arhmen for fanden: at skide i Tetrispøller!??? Det nærmer sig jo hjernevask :-) SKØNT!

    Måske du skulle lade være med at spille Angry Birds, så ;-)Har nemlig samme effekt som Tetris ... og formodentlig også Cut the rope :-)

    SvarSlet
  4. Jeg stoppede med at spille det, fordi jeg simpelthen fik for ondt af frøen, når den blev skuffet...
    Sad og var ved at tude ned i håret på min nyfødte.
    Tal lige om at være hormonel.

    SvarSlet
  5. HAHAHAHAHA! Det er fanme sjovt.

    Det hjælper at slukke for lyden, hvis man er i et lidt sårbart humør. Men jeg kan faktisk også få det lidt skidt, fordi den sidder og er helt forventningsfuld.

    SvarSlet
  6. Jeg er til Wordfeud. Godt jeg har så travlt på arbejdet for tiden. Ellers ville jeg sidde og spille det i smug der hele tiden

    SvarSlet