22. nov. 2011

Kan man gå til bål i aftenskolen?

Faktisk synes jeg ikke normalt, at jeg er en hjælpeløs kvinde.
Der er bare visse ting, der virkelig overhovedet ikke interesserer mig. Eller som det bare er nemmere, at M tager sig af.
Jeg var i vores sommerhus i Sverige i weekenden med en veninde. Det satte virkelig vores hjælpeløshed i perspektiv. Og hun er endda gammel spejder, jeg havde sgu nok forventet mig mere fra den front. Så jeg igen selv kunne slippe.

Det startede med, at M umærkeligt listede ned og fyldte olie på bilen. Han ved godt, at jeg ville hælde det ind i dækket eller ned i benzinhullet. Og han ved også, at jeg lukker ørerne og bliver 12 år, hvis han prøver at vise mig, hvordan man gør.
Vi kom derop. Vi handlede i ICA, tjek. Det hele gik som smurt.
Vi skulle åbne for vand og el, så vi monterede pandelamper og klarede det i en ruf. Vi huggede brænde i den kulsorte have. Vi havde virkelig tjek på situationen i ødemarken.

Indtil vi skulle have ild i brændeovnen, I ved den fætter i køkkenet, der sørger for, at man ikke kan se sin egen ånde. Det plejer at være M's job.
Først var vi kække og tændte op i køkken OG stue og lavede kaffe samtidig. Så gik ilden ud.
M skrev, at det først plejer at lykkes ham efter 3-5 forsøg.
Vi gav os selv en margin på 10 forsøg, nu vi var begyndere.
Efter 15 forsøg og to timer grinede vi ikke mere.
Jeg måtte ringe til M, der var i gang med at putte børn derhjemme.
Han grinede til gengæld.
Det er faktisk ikke sjovt, sagde jeg. Som en tolvårig.
Har du husket, at du skal lukke lugen, når du har fået gang i avis, pindebrænde og birkebark?
LUKKE LUGEN?
Det havde han ikke sagt en skid om, og vi konkluderede, at han havde tilbageholdt information for at gøre sig selv uundværlig og os til grin.
Han mente, at det kunne vi da selv regne ud.
REGNE UD?
Vi lukkede lugen.
Der gik 5-7 forsøg mere uden succes.
På det her tidspunkt gik min medsammensvorne så vidt som til at foreslå, at jeg skulle hakke mig selv i fingeren med en økse, så vi havde en undskyldning for at gå til naboen efter hjælp.

Vi var virkelig kolde nu, og vi havde ikke spist aftensmad. Kl. var halv ni og stemningen lidt trykket.
Jeg ringede til M igen.
Han sagde, jeg skulle kigge ved grilltingene og se, om ikke der var noget tændvæske.
OH TÆNDVÆSKE.
Den fine sorte flaske blev vores epiduralblokade. Ja tak til hjælpemidler.
Resten af weekenden fedtede vi hver en stump papir, hver en lille barkflis og hver en splint på brændestykket ind i denne magiske væske.
Da vi kørte hjem var vores fingre helt rynkede af at røre ved vores flydende lille hjælper.
Men vi var opladte og kan klare alt nu.
Fordi vi har stenet, læst, løbet og ordnet verdenssituationen.
Sådan noget kan kvinder nemlig.
Ha.

3 kommentarer:

  1. Hvis du finder et hold, så vil jeg rigtig gerne med - for jeg er også en spasser til at tænde op i vores brændeovn. Så vi går og pissefryser, når Jens ikke er hjemmme og ungerne siger "Jamen mor, hvorfor tænder du ikke op i brændeovnen?" og der er det så at jeg har stor lyst til at råbe "hold kæft" til dem og smide dem i seng :)

    SvarSlet
  2. Skønt indlæg om en situation, jeg teoretisk (og praktisk) set kunne have været hovedperson i :-)
    Fandme godt, at I til gengæld fik ordnet verdenssituationen!

    SvarSlet
  3. Al magt til svensknøgler!
    Og tændvæske kommer med nu.

    SvarSlet