2. nov. 2011

Møde-Tourette

Vorherre til hest. Maria til møde. Min opførsel stikker altid tydeligt ud fra de andres, og min pli forsvinder. Jeg falder i søvn, åbenlyst. Eller siger mærkelige ting, der kun er et snefnug af det isbjerg af ord, jeg i virkeligheden har lyst til at udbasunere.

Tre timer. Så langt et møde var jeg til på J's skole i går. Jeg ved slet ikke, hvad jeg tænkte, da jeg meldte mig. Nå jo, det skete på et MØDE, altså var jeg uligevægtig. Jeg kan nemlig heller ikke holde kæft, når der er pinlig tavshed, fordi ingen vil melde sig til den frivillige post.

HAHAHAHAHA anekdote anekdote HAHAHAHAHA, begyndte jeg friskt, men så blev jeg afbrudt af en, der lignede en pæn udgave af Lars Lilholt, for nu skulle mødet begynde, hvis vi skulle holde tidsplanen. Og da var det som om han satte en klemme for mine læber og bad mig holde vejret.
Så satte jeg mig med benene over kors, opmærksomme øjne og en kuglepen i hånden parat til at tage noter.
Men det er så her,  Tourette begynder at hakke frem og tilbage og skabe sig åndssvagt i mine årer.
Jeg sidder uroligt på stolen. Griner alt for højt af usjove bemærkninger som for at få luft. Lægger mærke til folks underlige tics og kommer til at fnise højlydt af dem. Men det værste er, når der er gået så lang tid, at jeg begynder at forestille mig utidige ting, jeg godt gad at gøre. Fx. råbe FISSE ud over det hele. Eller rejste mig op og begyndte at synge som en åndssvag og klappe alt for højt i hænderne. Eller smide et glas vand i hovedet på mig selv og grine hysterisk bagefter.

Og så var det, at der skulle være sådan en runde, hvor man skulle sige, hvordan det gik i klasserne. Der var repræsentanter fra alle klasser og ledelsen.
Jeg siger ikke noget særligt, tænkte jeg og slog benene over kors og fandt de voksne og opmærksomme øjne frem igen.
Jeg har styr på det, tænkte jeg.
Så blev det min tur.
Det var som om, jeg ikke kunne gøre noget. Som om min mund var en frynset åbning i et gammelt bjerg, der havde været dækket af en tung sten alt for længe. Nu blev den larmende rullet til side, denne sten og et urbrøl lød derinde fra det ildelugtende mørke. Som fra en bjørn, der ikke havde brugt sin stemme i mange måneder.
Jeg synes kraftedemig, det har været voldsomt at starte som skoleforælder, der har været blablabla lang smøre om detaljer blablabla. Jeg har fanme haft det som om, jeg var mor til et barn i et lukket fængsel med hans nervøse stikkermentalitet og skrammer på kroppen.
Her blev der stille rundt om bordet.
Jeg kunne kun høre køleskabets nervøse tics.
Og inspektøren, der skrev i sine noter.

Jeg var bagefter positivt overrasket over, at jeg slap ud af skolegården uden at blive grebet hårdt i armen og slæbt med ind på hendes kontor.
Men jeg gik også meget hurtigt.

6 kommentarer:

  1. Hihi, jeg falder bare i søvn stille og roligt til de møder, med savlet løbende ned af hagen...
    :O)

    SvarSlet
  2. Skønt! Må jeg opfordre til en "del. 2" hvor vi får fortsættelsen - gad virkelig godt se et uddrag af referatet fra jeres møde LOL!!!

    SvarSlet
  3. Puha. Jeg kender følelsen. I virkeligheden undrer alle de andre mig mere. Jeg mener, 3 fucking timer? Hvem kan holde ord-diaréen inde så længe?? Hvem kan sidde stille på stolen, nikke og smile høfligt (og ikke sådan psykopatisk) i 3 timer?

    Jeg er all for anstændig opførsel. Men sgu ikke så lang tid ad gangen. Det bliver man syg af.

    SvarSlet
  4. Det kan godt være, at der blev helt stille, men måske var det fordi mange af de andre forældre sad og tænkte, at de havde det på præcis samme måde?!?!

    SvarSlet
  5. Skriver du om mig?
    Ingen af mine børn vil sidde i nærheden af mig til info ting og den slags - fordi jeg altid kommer til at fnise - småsnakke og sende 300 smser fordi det er KEEEDELIGT at høre på alle de andre meget voksen forældre.
    Måske skulle man bare blive væk indtil man er blevet stor?
    Jeg kunne jo også bare sende et af mine børn. De er sgu så fornuftige..

    SvarSlet
  6. Jeg syns du er pragtfuld Maria!! Og jeg ville elske at sidde i møde med dig i 3 mother-stive-fårking timer...så ku det sku da være at det ku gå hen og blive sjovt at holde møde:-)

    SvarSlet