3. nov. 2011

Moderspørgsmålet

Advarsel: Maskinmesteren er blue på den lommefilosofiske måde. Blame it on the boogie eller den livskrise, min hjerne har twistet sig ned i eller bare november.

Men helt ærligt. Er det virkelig meningen, jeg skal være tilfreds hele tiden? Er alle andre det? Er livet bare det her lunkne mellemtilfredsheds-suppenoget, eller bliver jeg nu nødt til at foretage mig noget drastisk? Er min hjerne overhovedet indrettet til at være grundtilfreds? Er andres?
Og kan alle spørgsmål, reflektioner, samtaler og pik mig op og ned af stolper i virkeligheden ikke føres tilbage til spørgsmålet over alle spørgsmål, moderspørgsmålet. Hvad er det at være lykkelig og, hvordan får jeg det? Spørgsmålet man får kvalme og tics af, nej min GUD, hvor er det patetisk, siger man - og lytter opmærksomt efter det svar, man i virkeligheden er utrolig ivrig efter at høre.

Holder man nogensinde op med at lede efter skatten?
Jeg ville ønske, det var ok. bare at kravle mål-lyst rundt i labyrinten i stedet for at snakke og tænke og reflektere så pissemeget over alle de blindgyder, man havner i.
Og hvor er ordet ’lykkepille’ egentlig uhyggeligt tillokkende i jagten på den.
Selvom – når man tænker over det, er skattejagten jo tit meget sjovere end selve skatten. Det man finder i kisten er altid noget lidt kedeligt, man spiser lynhurtigt og som opløser fællesskabsfølelsen på et splitsekund.

Måske er det bare det, der er konklusionen?

7 kommentarer:

  1. Jeps, jeg kender alt til at sidde godt fast midt i den fedtede hverdagsleverpostej og drømme om mere lykke. ASAP!
    Og næ næ, jeg har ikke fundet de vise sten eller kilden til den evige lykke.

    Men fra Charlotte (lykkeligindefra.blogspot.com) drysser der nu af og til et guldkorn eller 3 om ovennævnte ned i min turban, som får mig til at tænke på sammenhængen mellem mit syn på lykken, forventninger til livet og hverdagen...

    Held og lykke med skattejagten

    SvarSlet
  2. Jeg tillader mig lige at kaste lidt af egen (lomme)filosofi i puljen.

    For et par år siden brugte jeg virkelig meget tid på at gennemskue, hvad meningen med livet var og om det overhovedet var nødvendigt. Kort fortalt blev min konklusion, at svaret er udvikling. Så længe an udvikler sig så ER der (overraskende nok) en mening med det hele.

    'Fru forstad, der også i den grad er ramt af efteråsfilosoferen.

    SvarSlet
  3. Tak for link, Line - der skal jeg ind og kigge. Og tak for tanker fru Forstad.

    SvarSlet
  4. Jeg tror de fleste af de der fine selvhjælpsbøger siger det, du også selv er kommet frem til (når man nu ikke hører under den mere eller mindre bindegale gruppe mennesker kaldet religiøse): meningen med livet er at have en mening, rejsen ER målet, eller hvordan du nu vælger at formulere det.

    Men at gå fra dét til rent faktisk at være lykkelig hele tiden (eller bare dele af tiden), tror jeg er svært. Så nyd de små øjeblikke (og lad være at blive alt for deprimeret over leverpostejen).

    SvarSlet
  5. Mon ikke det er en grundpræmis ved livet, at disse refleksioner ind i mellem trænger sig på. Jeg tænker det sådan, at de reflekterende perioder afløses af ofte længere perioder hvor man har 'fri' fra tankerne og mere bare lever, men hvor man kan opleve, at det man i de tungere perioder kredsede omkring på en eller anden fin måde har bragt en videre. Ja, det er vel som en af jer skriver udvikling. De reflekterende perioder kan være hårde, fordi manikkenkan få fredfor sig selv, men tit kommer der noget godt ud afnsliddet, synes jeg. Og heldigvis for det.

    SvarSlet
  6. Jeg tror der ligger en masse skjulte skatte rundt omkring, som man skal i gang med at lede efter, hvis man går og føler sig lidt for indsovset i hverdagsleverspostej. De tanker du har, som jeg vil vædde med at ALLE har fra tid til anden, de kommer som regel til mig, når jeg enten er max udfordret og ikke kan se mig ud af travlhed og uløste opgaver ELLER når jeg går og keder mig lidt i hverdagen og TRÆNGER til at blive udfordret ... I kroppen eller i hovedet ...
    På et tidspunkt blev jeg så bims af at tænke over hvad meningen med det hele mon var, at jeg begyndte at gå i kirke :) Det kan også anbefales, hvis man er til den slags. Ellers prøv med en Kaj-kage og en svær bog!

    SvarSlet
  7. Umiddelbart tænker jeg kage og masser af utrolig dårligt tv, der fjerner fokus. Og vups! Pludselig er de væk, tankerne. Og man har sit liv tilbage.
    Med mindre vi selvfølgelig er ude i sådan noget; jeg siger op, tager væk..... det tør jeg slet ikke, sådan noget

    SvarSlet