15. dec. 2011

De findes jo ikke for helvede

Måske er jeg kynisk, men jeg har simpelthen så svært ved at gennemføre de der ting med børnene, hvor det er meningen, de skal tro på et eller andet åndssvagt.
Nu f.eks. nisserne. Min mor har syet en nissefamilie og har sørget for adventsgaver. Mit eneste job er sådan set at sørge for at gaven ligger der søndag morgen. Det har jeg klaret to ud af tre gange.
Så er det jo sådan noget med, at de selv skal opdage dem og neeeeej.
Men jeg punkterer magien hver gang.
NEEEEEJ, se. Der ligger gaver. Eller: er det egentlig ikke ADVENT i dag? Nej har mormor syet en nissehue, jeg mener, har NISSERNE givet dig en nissehue?

Og nu i går, hvor J kom glad hjem og viste, at han havde tabt sin fjerde tand og remsede alle tandfe-reglerne op, og så havde vi glemt at lægge en tyver i aftes, men M reddede den ved at sige, at han lige skulle lede ordenligt og så hurtigt kyle en tyver ind under puden. Men altså helt ærligt. Tandfe?
Bagefter stod J og hev sig i alle tænderne, mens han råbte ”Jeg bliver rig, jeg bliver rig.”

Så er det da federe at bilde dem ind, at træer hiver sig selv op med rode om natten og hopper rundt i et massivt træ-rave. Det er derfor, de er så stille og trætte om dagen. Eller at man engang reddede et handicappet barn fra at blive kørt over af en lastbil.
Eller at man får slik af fremmede, hvis man siger jønksiplipsifumsum.
Det er da ting, man kan forholde sig til.

4 kommentarer:

  1. Hørt! Jeg har et særdeeeeeeeeeeeeles anstrengt forhold til nisser, tandfeer og andet "godtfolk". Jeg kan IKKE spille med på det.

    Af samme grund kommer tandfeen heller ikke hjemme hos os. Vi holder pandekagefest, når ungerne taber tænder. Jeg havde så bare ikke lige forestillet mig, at jeg skulle have 4 børn, dengang vi indførte pandekagetraditionen. Lav selv regnestykket med hvor mange tænder OG pandekager det giver :-/ Og hvor lang tid, det tager at lave den milliard pandekager.
    Hvor dum er man så lige.... Vi kunne jo freakin' have ansat en tandfe på deltid, hvis vi gjorde det regnestykke op i tid.

    SvarSlet
  2. Tandfe!? Så skal man jo have kontanter! Hvor skal man altså have styr på meget som forælder.

    SvarSlet
  3. Word! Og btw så gjorde min mor lignende ting. Bildte mig og mine søskende alt muligt skørt ind (ikke nisse- eller tandrelateret), som hun så kunne sidde i baggrunden og gnække af.Min søster bærer seriøst nag, jeg forsøger at efterleve min mors eksempel over for eget afkom.
    -Stine

    SvarSlet
  4. Træ-rave? hahaha! Fantastisk historie, kan slet ikke vente med at tvinge børn med i skoven i weekenden og fortælle om træ-rave

    SvarSlet