7. dec. 2011

Tid til søskendekærlighed

Min venindes lillebror havde sin kæreste på besøg for første gang en sommerdag i 90'erne. De to sad inde på værelset i parcelhuset et sted i provinsen. Helt generte. Min veninde var i forvejen lidt irriteret på sin bror, så hun var ikke sen til at træffe en beslutning om at iscenesætte et pinligt optrin.
Hun tog en nissehue på og smurte læbestift i hele fjæset på den der måde, hvor man ligner lidt en vanvittig. Så gik hun ind på værelset og serverede to kopper varm kakao til de måbende to små.

Jeg elsker den historie.
Måske fordi jeg var lidt fuld, da hun fortalte den og var tæt på at tisse i bukserne af grin.
Måske fordi det minder mig om pølseretten og Kirsten Lehfeldts sorte tænder i Flamberede Hjerter.
Måske fordi, jeg elsker historier om ydmygelse af (især yngre) søskende

Hvorom alting er. Fordi der var en nissehue involveret, synes jeg vi skal beslutte, af julen er lig med tid til søskendekærlighed i fri fortolkning.

Har I ydmyget de vamle små? Eller er I blevet ydmyget af en kløgtig ældre? (Okay, det gælder også, hvis en lille har ydmyget en større.)
Giv mig nogle historier. Så jeg har noget at varme mig ved i denne kolde tid.

Der er et eftertragtet *****diplom*****  i vente til den, der kommer med den bedste historie.

(Du kan ikke deltage Søs. Skråtop skrid, du er for lille)

23 kommentarer:

  1. Da jeg var ca 5 år, var min 4 år ældre storesøster og hendes veninde en dag ved at blive vanvittige af min konstante plagen om "jeg ikke nok måtte lege med dem". De udtænkte en snedig plan, som ville stoppe plageriet (måske for altid... da da da dum...). Det var (vist/forhåbentlig) ikke tænkt så voldsomt, som det lyder. De bad mig være med i en leg, hvor jeg skulle være slave (jeg sagde jo bare ja til det hele). Så bandt de mine hænder sammen på ryggen med sådan et frotté-reb fra en morgenkåbe. Rejste mig op på en høj seng, bandt mine fødder sammen og så stod jeg der på "afgrundens rand".... Og så skubbede de. Jeg faldt *smask* uden mulighed for at tage fra, så jeg landede på gulvet med hovedet først. Det resulterede i et meget stort blåt øje, en løs tand og første og eneste stuearrest og "nej, I må ikke lege sammen meeeeget længe" til de to 9-årige...

    SvarSlet
  2. HAHAHAHA slave. Nej jeg mener nååååh hvor var de onde. (Det lyder faktisk lidt voldsomt. Jeg håber, du har brugt det som pressionsmiddel mod hende mange gange!)

    Tak for inspiration

    SvarSlet
  3. Jeg rettede stavefejl i min lillesøsters dagbog... :S

    SvarSlet
  4. Genialt! Intet mindre. Ultimativ arrogance. Jeg ville ønske, det var mig, der havde fundet på det!

    SvarSlet
  5. Hey - jeg rettede også stavefejl i min søsters dagbog: http://superheltemor.blogspot.com/2011/01/om-at-vre-en-superstoresster.html
    Det er altså dejligt nedladende;-)

    SvarSlet
  6. Da jeg var omtent 5 år henne i halvfjerdserne, havde jeg fået en æske gajoler (tror jeg det var) og min pestilns af en 1½ år yngre bror højlydt plagede og plagede og hagede sig fast til mig for at få en. Men det var mine og han var mindre end mig, så jeg holdt dem tålmodigt udenfor rækkevidde med et lille suk, mens jeg selv mæskede mig. Vi var på besøg hos min mormor og efterhånden overdøvede plageånden voksensnakken, så min mor sagde pludselig den magiske sætning: "Arhmen så STIK ham da een!". Endelig havde hun forstået at det KUNNE være nødvendigt at slå sin bror af o il. Omsier forstod hun hvilket pres jeg var udsat for og hvilken selvbeherskelse jeg dagligt udviste for at undgå at slå på det lille skadedyr. Og så stak jeg ham en. Og først da han hylede og min mor måbende så til gik det op for mig at hun mente jeg skulle stikke ham en GAJOL!
    Hm. Idet mindste fik jeg ikke skæld ud for at stikke ham en lussing fra dybet af mit hjerte og jeg har siden lært at sætte meget sørre pris på min lillebror. Og ikke kun fordi han efterhånden er blevet dobbelt så stor som mig =)

    SvarSlet
  7. Jeg kan nok bedre lide sådan nogle historier hvor større søskendes forsøg på at køre den helt store besserwisser scene hjem - eller hvor de har planlagt noget jeg bestemmer fordi jeg er ældst og så sker der det at at enten skolenslækreste dreng giver mig ret eller min ynglings kloge faster vi alle gerne ville beundres af sagde " den klogeste giver sig først" så luften gik af min store søskende lignede en debil snotunge på 2. Jeg kunne selvfølgelig aldrig finde på at lave fælder for mine søskende - jeg kunne fx aldrig finde på at provokere så meget at jeg vidste jeg ville få en lammer og så bagefter fortælle mine peace loving forældre om volden og jeg ville da slet ikke nyde at se den helt store pædagogiske forklaring af hvorfor vold er en virkelig dårlig måde at reagere på - oh crap de der pædagogiske taler - nogle gange ville vi nok hellere have haft en spark i røven.

    Tilgengæld forstod jeg så godt min yngste søn når han som 4 årig rullede rundt på gulvet og jamrede over at storebror "altid måtte være født først". Heldigvis har han en storebror der bærer den ære med værdighed og som ikke besserwisser ret meget eller udstiller sin lillebrors lillehed. Kan huske en dag min yngste søn sad og græd på trappen - nok 4 år faktisk fordi han ikke var bedst til noget og storebror havde jo altid øvet sig 20 måneder mere - så sagde storebror " jeg

    SvarSlet
  8. Hov fik tændt for tidligt " jeg synes da du er bedre til at klippe" så lyste lillebror op og sagde " skal jeg klippe noget for dig" hov det var jo en forkert historie.

    SvarSlet
  9. Hehe, det er fedt at vi er flere, der har rettet stavefejl i mindre søskendes dagbøger. Men det er også virkelig ondt. Jeg har måttet bøde for det siden, mange gange.

    SvarSlet
  10. Mmmmmmm ondskab. Gajol-historien er verdensklasse. Du fik simpelthen en gratis lillebrorlussing foræret. Jeg er misundelig.

    Lillebrorens/lillesøsterens sande fjæs viser sig også med historierne om fælder for de større søskende. Jeg har en høne at plukke med min lillesøster. Det har hun sikkert også gjort.
    Og FEM! til alle, der har rettet i dagbøger. Jeg elsker det.

    Min søn er *desværre* en meget omsorgsfuld storebror. Men engang puttede han en ballon ned i lille M's strømpebukser, mens hun kæmpede for at lære at kravle. Da vidste jeg, at han er en rigtig storebror inderst inde.

    SvarSlet
  11. Min lillesøster plejede at nive sig selv, tude og vise neglemærkerne til vores mor, som så skældte MIG ud og fratog lommepenge.

    SvarSlet
  12. Da jeg var lille, gad min storebror og storesøster ikke lege med mig, så de satte mig ned i et kæmpe hul, de havde gravet. Det var så dybt, at jeg ikke kunne komme op uden hjælp, og så var de ligesom over det problem.

    Til gengæld hævnede jeg mig ved på snedigste vis adskillige år senere ved at liste hver anden chokolade ud af deres chokoladekalender, uden de kunne se det. Hæ.

    -Stine

    SvarSlet
  13. Da min lillesøster var omkring 7 og jeg ni, ville hun hele tiden lege med Barbier, på den der irriterende måde, hvor de skal gå rundt og snakke sammen og den slags.

    Og for at være en god søster var jeg gået med til at være Skipper, ved ikke, hvorfor jeg var så dum, så skulle Barbie-mor jo bestemme det hele.
    Det blev jeg ret hurtigt træt af og begyndte bare at sige - tænkte moren efter alle min søsters sætninger.

    Som fx. "Nu skal du i seng, Skipper" tænkte moren.

    Hold fast hvor blev hun gal efter et stykke tid, for den kunne ikke finde et come back på. Ha ha og jeg kunne lave hvad jeg ville..

    -Nanna

    SvarSlet
  14. Stine: Det er ledt. Men også virkelig smart. Det med hullet. Okay også det med chokoladen.

    Nanna: Hahahahaha! Jeg kan lige se min egen lillesøster for mig. Skummende af raseri, mens man bare bliver ved og ved.

    SvarSlet
  15. Forresten så plejede jeg også at score min lillebrors slik da vi var små. Men udelukkende af venlig betænksomhed, så han ikke behøvede være bange for selv at få SUKKERSYGE.

    SvarSlet
  16. Jeg hang altid på min lillesøster...som i A.L.fucking.T.I.D! Jeg er vældig glad for hende den dag i dag, men for severinsen hvor ku hun være en pain i den anden ende.

    Jeg har et par historier om, hvordan jeg har udfyldt min opgave, gjort min pligt, som storesøster og hærdet hende mod den verden hun skulle ud i!

    1. Jeg overtalte hende til at lege neger, så jeg brugte alt mit børnesminke til at gøre hende brun over det hele. Resultat: sminken røg i skraldespanden!

    2. Jeg fik hende overbevist om, at oplysningen var et sted, hvor man bare kunne ringe og spørge om alt muligt...så jeg lokkede hende til at ringe og spørge om hvilken håndbold klub Anja Andersen spillede for!

    3. Vi fik af og til en lille skål med franske kartofler hver. Jeg er lidt af en ædedolk, så jeg guffede mine egne i en helvedes fart, og overtalte så søs til at lege hest. Så skulle jeg være hest og hun skulle fodre mig...med sine EGEN franske kartofler. Resultat : jeg er langt federe end hende den dag i dag!

    Hvilket med alt tydelighed viser, at jeg blot hat gjort hende en tjeneste ved at hærde hende....

    Malene

    SvarSlet
  17. Da mine forældre synes jeg havde nået en alder, hvor jeg burde kunne tørre mig selv i røven når jeg havde været på wc og lave pruttesovs, kaldte den dovne storesøster (moi) naturligvis på sin 3 år yngre lillesøster og fik hende til at ordne aftørringen/lortetjansen. Ultimativ udnyttelse yeah...
    Jane

    SvarSlet
  18. hmmm... hold kæft hvor er det gode historier!

    Jeg har ikke noget særligt... ud over at jeg engang blev træt af min søster og hendes veninders løgnehistorier (de havde sådan en periode som 6 årige, hvor de drev alle til vanvid med kedelige historier fuld af lyv) så en dag bildte jeg dem ind at der var et særligt børnefængsel for små børn som løj! I starten troede de ikke på det og var også forbi min søsters mor og min far før at høre om jeg havde ret. Heldigvis var forældrene lige så trætte af ungerne, så de gav mig ret HAAHAHHA!!
    Så pludselig blev de 3 plageånder meget stille og meget fromme... og så glemte jeg alt om den historie... indtil om aftenen, hvor jeg puttede min søster, pludselig sagde hun meget stille, at hun var bange for det der fængsel... staklen havde gået hele dagen og været hundeangst for om hun kom i fængsel!

    Ellers kender jeg kun til onde mindre søskende! MIn veninde havde en irriterende lillebror, som kunne finde på at komme ind på værelset til os, kaste sig ned på gulvet og råbe AV AV slip NEJ, DET GØR ONDT! og så kom forældrene løbende og skældte os ud for at have banket ham!

    SvarSlet
  19. Mums. Jeg labber det i mig. Og sender alle små søskende en kærlig lussing i tankerne.

    SvarSlet
  20. Da min lillesøster og jeg var henholdsvis 4 og 5 år gamle, legede vi i vores mormors have hvor vi havde fundet haveredskaber frem fra garagen. Af uransagelige årsager fandt jeg på, at jeg ville kaste en rive. Så jeg bad (beordrede) min søster til at flytte sig så riven ikke ramte hende (man er vel en omsorgsfuld søster) Men hun lystrede ikke og blev bare siddende i skrædderstilling på græsset  - total provokerende! Så jeg kastede alligevel og riven ramte hende lige i ansigtet og rev nærmest hendes kind op. Det blødte sindssygt meget og hun måtte syes med adskillige sting. Den dag i dag har hun et flot ar på sin kind...

    SvarSlet
  21. Da jeg var lille klemte jeg min lillebrors tommelfinger i en dør. Med vilje. Jeg ville bare gerne se hvad der ville ske så jeg lokkede ham til at stikke pølsefingeren ind i dørsprækken. Han har stadig en helt riflet tommelfingernegl her 24 år efter.

    SvarSlet
  22. Et par senere kom min lillesøster til. 7 år yngre end mig er hun. Og hende gider man jo ikke lege med. Så jeg og min lillebror (ham med den ødelagte negl) vi satte hende i "fængsel" når vores forældre tvang os til at lege sammen. Indenfor dumpede vi ungen i kravlegården og udenfor satte vi hende i babygyngen, og så kunne hun sidde der og skrige. Vi ignorerede hende bare.

    Da hun blev lidt ældre bildte jeg hende ind at hun var adopteret.

    SvarSlet