15. jan. 2012

Brændt plastik

Da jeg var i begyndelsen af tyverne, havde jeg den her lidet tjekkede vane med at gå og spille luftguitar. Også på gaden. Og også, når jeg ikke havde musik i ørerne. Jeg gjorde det ubevist, og så fik jeg øje på mig selv engang imellem i en rude. Dewndewndewn.
Det var i samme periode, hvor mit vigtigste mål med en uge var at finde ud, hvad vi skulle lave af sjove ting i weekenden. Planlægningsarbejdet begyndte gerne allerede mandag, og weekender tomme for planer var en sjælden vare.

Nu elsker jeg tomme weekender, og højdepunkterne, jeg lever længe på, kan sagtens være at få lov til at læse i sengen til kl. ni eller sove til middag med bløde, tykke arme om min hals og en tung børnesnorken ved mit øre.

Men i går genoplevede jeg lidt af sommerfuglestemningen fra gamle dage. Jeg var nemlig på blind date med hele seks kvinder. Og hvilke kvinder. Nogle unge, andre ældre, alle smukke, sjove og godt selskab.
Min borddame var 24. 24 og fyldt med "Hit me verden, her kommer jeg." Hendes kinder så glatte og fine.
På et toiletbesøg fik jeg øje på mit spejlbillede og pludselig så jeg, hvor gammel min hud ser ud. Som brændt plastik, helt krøllet, når jeg smiler.
Men det gør ikke noget.
For nok er jeg gammel, men livet er jo altså ikke inde i sin sidste fase. Selv med 8-16 job, mand, to børn og en helt fast gænge er det stadig muligt at lade sig forrykke og blive fyldt op af nye stemmer, ansigter og historier, man holder af, suger til sig og varmer sig ved natten lang. Og igen når man kommer op til overfladen på en iskold januarsøndag.

Og når M kører søndagsguitarkavalkade, og de små freaks løber rundt og råber dewndewndewn med grydeskeer, sværd og briotogskinner, så støver jeg også mig egen gamle luftguitar af.
Man kan godt føle sig ung inden i, selvom man ligner brændt plastik uden på.



16 kommentarer:

  1. Mere luftguitar! Nogen så kun smilet, og ikke de indbildte rynker omkring det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mere luftguitar! Måske er det der med brændt plastik fordi, jeg i virkeligheden ønsker at være Steve Tyler....?!

      Slet
  2. Du ligner sgu da ikke brændt plastik, må jeg være her. Du ser dejlig ud. Og du skulle blinddate noget mere. Det klæder dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej okay. Syntes måske også bare, det var sjovt at sige 'brændt plastik', min humor er altid lidt vissen, når jeg har tømmermænd. Måske er det også på tide at stoppe med at svine sig selv til. Og ja - mere blind dating, det er sjovt!

      Slet
  3. Øhhh... du kan da ikke bare skrive, at du var på blinddate med seks kvinder uden at uddybe. Narre-kone.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha - Narrekone. Herinde må man gerne sige fisse. Jo, altså Amarorama, Classic Copenhagen, På Nye Eventyr, Trixyworld, Stop det dog og Dines. Vi fejrede Amaroramas 40 elefanter.

      Slet
  4. Anonym1/15/2012

    Åh, Maria, jeg bliver helt blød og varm indeni af dether indlæg!
    Der ER altså håb endnu.... TAK!

    Kh
    Lene K

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld, at din kommentar ikke kom helt med. Blogger vil ikke acceptere at man skriver a med bolle over, aabenbart.

      Lene skrev: Jeg bliver helt blød indeni af det her indlæg, Der er altså håb endnu....tak

      Ja, Lene: Lige præcis den følelse, jeg sad med. Det er jo ikke, fordi jeg ikke kommer ud og ikke drikker ellers, bevares. Tror bare det er det der med nye ansigter og nye historier, der fik mig til at føle mig som den gamle Maria igen.

      Slet
  5. Brændt plastik er langt fra det de andre damer så, da de kiggede ind i maskinrummet, siger hun og er ikke et sekund i tvivl om at hun kan tillade sig at tale på 5 andres vegne.

    Carsten syntes også at du var lækker...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej okay. Det er også bare en lille plet på kinden, der krøller helt særligt sammen. Hæ. Carsten, den gamle svinger. Han var sgu heller ikke helt ueffen selv!

      Slet
  6. Ja, må man lige have lov.. brændt plastik? Hahaha, hvor ond har man lov at være? Det passer altså ikke, giver Carsten og pigerne ret. Tak for en fantastisk hyggelig aften. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak! Ja, hvor ond må man være mod sig selv.....sagen er, at jeg faktisk inderst inde synes det er lidt sejt at have brændt plastik i ansigtet. Ligesom et ar......

      Slet
  7. Man skal lytte til Carsten!
    Og tak for dejligt selskab, som hverken lugtede af brændt plastik, lignede det, det mindste.

    Nej du, den slags er alletiders; bloggers unite!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej min plastik lugter heldigvis ikke. Endnu. Ja - det er virkelig alletiders og spændende at møde bloggerne bag bogstaverne!

      Slet
  8. Hva fanden er der nu galt med brændt plastic?????? Jeg har da masser af brændt plastic - og jeg er kun 30!!!!! (Mit helt store problem er, at det brændte plastic på en eller anden måde har bredt sig til mave-lår-røv regionen...i nattens mulm og mørke sku! Fandme om ik jeg vågnede en morgen og så BUM - så var der brændt plastic over hele linien...endda en bleg én af slagsen...så blir det sku da ik meget værre...selv om man kun er 30!!! :-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Gud ja. Det der på lårene. Det er jo også brændt plastik. Sådan endnu mere krøllet end det i ansigtet. For ikke at tale om de røde strækmærkeflammer, der slikker op af min lænd. Men dem synes jeg faktisk er ret seje.

      Slet