7. jan. 2012

Flyvende svin

Jeg har taget en kold tyrker med wordfeud. Jeg blev trist. Jeg kunne ikke engang sidde og tale med mine forældre i julen uden at skæve til de 26 spil, jeg havde gang i konstant. Så fik jeg dem involveret. Og de brugte timer på at forsøge at smadre mine modstandere. Landet ligger jo brak på grund af dette lille spil. Godt gået nordmand! Men jeg kan ikke lægge mig selv brak mere. Jeg har nok at se til.

F.eks de der 21 komma noget kilometer, jeg skal løbe midt i april. Gulp.

Min private løbementor har sagt, at jeg skal droppe de korte intervaller og bare få nogle kilometer i benene. Så det var ugens job. Det blev til 20. Men fordelt på tre dage. En af gangene løb jeg otte. På vej hjem af Istedgade forstod jeg ikke, hvorfor alle ikke veg fra min side og bøjede sig i støvet. Jeg var jo som hjemvendt fra krig. En lille applaus ville have på sin plads. Jeg kunne knap slæbe mig op af trapperne bagefter, og mine tæer var blåsorte af råd og koldbrand. 
Hvordan, oh hvordan skal jeg så nogensinde løbe 21 komma noget?
Men jeg elsker det. Jeg må jo indrømme det. Jeg elsker virkelig at løbe.
Vel er det hårdt.
Jeg løber mest på løbebånd.
Somme tider bliver jeg nødt til at smide mit håndklæde over displayet for ikke at fokusere for meget på, hvor langt der er, til jeg er i mål. Og høre Lilac Breeze med Eels på repeat ti gange, fordi det er det samme som at sætte automatpilot på mine ben.
Men jeg er blevet afhængig.
Så fuck wordfeud.

Det værste ved løbebånd og fitnesscenter er bare, at jeg sveder som et svin. Virkelig. Det løber ned af mig og mit hår er driv vådt, når jeg er færdig, og huden i mit ansigt er bordeaux.
Charmerende.
Min nye strategi er  åbenbart at forsøge at fjerne opmærksomheden fra svedfaldet og svinelooket ved at spille nuttet med utrolig *sjove* t-shirts. Næste gang bliver det "Min sidemand er en idiot" eller "Spar på sveden. Drik øl."





5 kommentarer:

  1. Overskrift om flyvende svin og indledning om Wordfeud overbeviste mig om, at indlægget her skulle handle om Pigs in trees (der skulle være den hotte afløser til Angry Birds) men åbenbart ikke... :-)

    SvarSlet
  2. Det virker! man ser slet ikke sveden!!???!

    SvarSlet
  3. Cecilie : er der ikke også flyvende svin i angry birds? Nej jeg er håbløst bagud men vil give tippet om det nye spil videre til andre mere fangsy typer i familien Beklager at det bare handlede om grimme svin på gamle bryster:

    Lene : jamen så virker det jo helt perfekt Kan så fortælle at nok var trøjen tør da jeg tog billedet Men svedlugten var bestemt ikke forsvundet! Det var en stor opofrelse de minutter, det varede!

    SvarSlet
  4. Hvilket halvmaraton? Er det BT's?
    Oh, dét glæder en nyfrelst løbetosse sig til at høre mere om =)

    SvarSlet
  5. Annie: nej det er Spartas Skal du også løbe det?

    SvarSlet