2. jan. 2012

Gid jeg var en grønært

Mit nytårsforsæt er bland andet at grine hånligt af skrækscenarier.
Lige før sagde J, at han ikke så godt kunne se med det ene øje. Sammenholdt med klagen over hovedpine de sidste dage, er det da logisk, at min hjerne på et splitsekund når frem til konklusionen: Hjernesvulst!!, mens angsten pumper rundt i kroppen.
Så kan jeg jo spise nok så meget frugt og grønt.
Angstbølger er næppe sundere end et bjerg chips og alt godt fra Husseins slikhylder.

Næ. Jeg ville ønske jeg var Aomame. Det betyder grønært på japansk, og er navnet på den kvindelige hovedperson i 1Q84 af Haruki Marukami, og hun er fantastisk dygtig til at massere og slå mennesker ihjel på en udspekuleret måde.
Faktisk ville jeg ønske, at jeg boede inde i den bog.
Der er så rent og fint.
Og måske står der noget om kaffe og madlavning engang i mellem. Men det er altid berettiget. Og lige bagefter kan der ske ting som, at verden forskubber sig.
Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, 2012.

2 kommentarer:

  1. Anonym1/04/2012

    Øh, har din søn mon hovedpine pga biler der kørte sammen?
    Kh en hypokonder mor til 2...

    SvarSlet
  2. Arrrrrrrrrrrrrrgh det må du ikke sige!
    Eller jo, det må du.
    Men jeg får helt hjertebanken ved tanken om, at vi også har påført HAM skader.
    Jeg mener nu nok, at han klagede over hovedpine allerede inden.
    Tak for din bekymring./Maria

    SvarSlet