8. jan. 2012

Giv mig nu bare stød

- Eller skaf mig et filter, jeg kan sætte for min mund.
Min mund er en stor port, der aldrig lukker helt i. Der er altid en lille sprække, ordene kan finde og flyde gennem som ustoppelig lava.
Samtidig bor der en meget skrap censor i min hjerne, men han bliver åbenbart blæst væk af blablabla, for han gør aldrig noget for at stoppe mig. Så får jeg først skideballer bagefter, og det synes jeg faktisk ikke, han kan være bekendt.
Han kunne sgu da godt give mig stød i hjernebarken eller lige sparke mig blidt over drøbelen. Være en god kammerat.
I stedet for at lade mig sidde der og fortælle højlydt, og så når pointen er faldet badabing, kan jeg se i tilhørernes øjne, at det nok ikke er første gang, jeg har fortalt den historie om mig selv.
Føj.
Han kunne også godt stoppe mig, før der kommer sætninger ud af min mund som "Min far har en svaghed for dyr."
Når man nu kan få sådan noget som 'Go' negl', hvorfor kan man så ikke få noget 'Hold kæft'? En ildesmagende pasta til at smøre på tunge og tænder, så man sparer lidt på ordene.
Jeg ville købe det straks.

6 kommentarer:

  1. Er der ikke lidt mere historie bag det? Som vi kunne få lov at høre?

    SvarSlet
  2. Nix. Desværre. Eller jo, der er læssevis. Men hvis jeg fortalte om alle de latterlige ting, jeg har sagt i tidens løb, så bliver censoren altså for alvor vred.

    SvarSlet
  3. Go' Negl virker ikke! (godt nok!) :)

    SvarSlet
  4. stine elise1/09/2012

    Hvis du finder et trick ligger du det så ikke ud på bloggen så vi andre der lider af samme problem også kan få gavn af det...

    SvarSlet
  5. Nå - så det bliver ikke Go' negl-firmaet, der kommer på noget, så. Pis.

    Stine elise: Skal jeg nok. Har ledt i ca. 25 år. Men fortsætter ivrigt.

    SvarSlet